John Terry tager et år mere i Chelsea-trøjen.
Chelseas kontrakt med John Terry stod til at løbe ud denne sommer, og spekulationerne har været massive angående forsvarerens fremtid. Disse spekulationer er nu ovre, da klubben på sin hjemmeside bekræfter, at man er nået til enighed om en ny et-årig kontrakt .
John Terry er med over 700 kampe i den blå trøje den mest rutinerede spiller i klubben, og englænderen er beæret over at forlænge samarbejdet.
Jeg er glad for at have underskrevet en ny kontrakt med klubben. Alle ved, jeg er Chelsea-mand. Jeg ser frem til næste sæson under den nye manager (Antonio Conte, red.), som forhåbentlig bliver succesfuld.
John Terry har spillet i klubben siden 1998/1999-sæsonen med kun et enkelt afbræk på lån i Nottingham Forest.