EM venter rundt om hjørnet, og transfermarkedet eksploderer altid kort efter, når fodboldens topbosser kæmper om Europas nyeste stjerneskud. Her er alletiders urangerede liste over EM-handler, der involverer både døgnfluer og verdensstjerner.
(Photo: Getty Images)
- Zlatko Zahovič
Hvert land har en gylden generation, der samler nationen og definerer landsholdets stærkeste hold gennem tiderne. Denne gyldne generation udgøres i Slovenien af én mand. Olympiakos’ Zlatko Zahovič nettede 8 gange ud af landets 12 i kvalifikationen til Sloveniens til dato eneste Europamesterskab i år 2000. Ved slutrunden blev det til 3 ud af deres 4 mål, og så ventede Valencia på den anden side af sommerferien. Målformen tog han desværre ikke med sig, og opholdet i det spanske huskes nok bedst for et brændt straffespark mod Oliver Kahn i CL-finalen 2001.
- Patrick Berger
Tjekken med det tysk-klingende efternavn lod fødderne tale, da den nye nation Tjekkiet overraskede alt og alle ved at spille sig helt frem til finalen på legendariske Wembley, hvor Berger scorede. Året var 1996 – ”Football’s Coming Home” – og England var på den anden ende. Liverpool vandt kampen om den brandvarme offensivspiller, der endte som kultspiller. Han nåede 12 sæsoner i Premier League på forskellige hold.
- Andrey Arshavin
Af lidt nyere dato finder vi den lille russers imponerende bedrifter ved det delte EM i 2008 i Østrig og Schweiz. På trods af karantæne i gruppespillets 2 første kampe afgjorde kaptajn Arshavin den afgørende kamp mod Sverige med en scoring og en assist. I kvartfinalen kørte man over indtil da ubesejrede Holland, og lige som man regnede Rusland som titelfavorit, fik de en ordentlig semifinalevasker af Spanien på 3-0. Selvom Arsenal først sikrede sig Arshavin den efterfølgende januar, skyldes købet primært de 3 imponerende EM-kampe.
- Savo Milošević
Milošević var allerede en habil målscorer i både Premier League for Aston Villa og La Liga for Zaragoza, men efter et formdyk og målkrise gennem foråret 2000 blev angriberen langt fra regnet for at være en verdensklassespiller. Alt dette ændrede sig i Jugoslaviens sidste slutrunde som samlet nation. Her scorede han sig fem mål og en topscorertitel i Holland/Belgien inden dengang stenrige Parma hev 170 mio. kroner op af lommen. Inden længe var han dog tilbage i Spanien med ganske fine målsnit til følge i Zaragoza, Espanyol, Celta Vigo og Osasuna.
- Florin Răducioiu
Manden med det umulige efternavn var blot en af mange rumænere, der forlod hjemlandet mod større fodbolddestinationer i 90’erne. Dengang var Răducioiu en glimrende angriber, der formåede at sælge sig selv, når det gjaldt. 4 mål ved VM 1994, solgt til Espanyol. 1 mål ved EM 1996, solgt til West Ham for klubrekord på 25 mio kr. Herfra gik karrieren og målscoringen kun ned ad bakke, og blandt andet beskyldte manager Harry Redknapp ham for at gå på shopping med konen fremfor at spille en Liga Cup-kamp.
- Roman Pavlyuchenko
Før sommeren 2008 havde Tottenham allerede sikret sig den kommende EM-stjerne Luka Modrić. Lige så eftertragtet var Pavlyuchenko dog ikke rundt om i Europa. Kun 2 kvalifikationsmål var det blevet til for den høje russer. Det var først til selve slutrunden, han viste talentet. Mål mod henholdsvis Spanien, Sverige og Holland sikrede Spartak Moskva-spilleren en plads på turneringens hold og et skifte til Spurs på transfervinduets sidste dag.
- Pavel Nedvěd
I EM-sammenhæng er der ingen handel, der kan måle sig med denne. Man kan diskutere, hvorvidt 23-årige Nedvěd med 14 tjekkiske ligamål for Sparta Prag i 1995/96 ikke allerede var klar til udlandet, men hans præstationer ved EM åbnede Europas øjne for den dengang korthårede midtbanekreatør. Tjekkiets rejse sluttede med et finalenederlag, men Nedvěds var kun lige begyndt. Han røg til Lazio for småpenge. 13 år senere kunne han trække sig tilbage fra topfodbold som vinder af bl.a. Serie A 3 gange, UEFA Cup, Champions League og Ballon d’Or.
- Theodoros Zagorakis
Havde det ikke været for et græsk mirakel i Portugal 2004, var det her skifte aldrig blevet til noget. Næsten 33-årige Zagorakis havde oplevet sit udlandsophold i Leicester City og var efter manglende spilletid vendt hjem til PAOK. Det sensationelle EM-guld sendte dog landsholdsanføreren en sidste tur ud – denne gang Serie A og Bologna i et enkelt år, hvor han blev udråbt ”den græske Baggio”. De forventninger kunne han ikke leve op til, så han tog hjem igen. Den ene slutrunde nominerede ham til en 5. plads i Ballon d’Or 2004.
- John ”Faxe” Jensen
Den eneste EM-sensation, der kan måle sig med Grækenlands, er Danmarks i 1992. Ind imellem ”Faxes” 3 ophold i Brøndby repræsenterede han Arsenal, og det skifte skyldes udelukkende den EM-finale, hvor han ”ramte den lige i røven”. De falske forhåbninger om flotte langskudsmål gjorde ”Faxe” til en kultspiller blandt klubbens fans, der råbte skyd, hver gang han havde bolden – og guderne skal vide, han skød og skød. At det endelig lykkedes til stor jubel for alle mod QPR ændrede ikke på, at han senere blev kåret som en af de dårligste udlændinge i Arsenals historie.
- Karel Poborský
Den sidste tjekke på listen fra deres fantastiske 1996-EM har én ting til fælles med John ”Faxe”. Et øjebliks genialitet. Poborský var alt andet end målfarlig på landsholdet, men da han endelig nettede, var det mindeværdigt. Et højt lob over Portugals målmand i gruppespillet var nok til at overbevise Alex Ferguson. Old Trafford blev dog aldrig Poborskýs hjem, for i skarp konkurrence på højrekanten med en ung David Beckham kunne han intet stille op. Slet ikke da ”Becks” afslutning fra midterlinjen i sæsonens første PL-kamp sejlede ind over Wimbledon-målmanden.
