Jaime Vardy er i rigtig god form lige nu. Efter 10 minutter på banen mod Wales scorede han, og derfor er det naturligt at tænke, om ikke englænderen burde starte ind i den tredje puljekamp mod Slovakiet på mandag. Der er dog bare et problem ved at lade Vardy indgå i startelleveren.
Af David Paris
Leicester City-angriberen, Jaime Vardy, har haft en bemærkelsesværdig sæson, hvor han blev topscorer og samtidig vandt Englands bedste fodboldrække, Premier League. Det var netop disse præstationer som fik den 29-årige angriber udtaget til den engelske landshold i første omgang.
I Englands første to puljekampe under denne sommers EM i Frankrig, mod henholdsvis Rusland og Wales, er Vardy startet på bænken, og i kampen mod Wales i tirsdags kom han så ind i havlegen. Godt ti minutter efter nettede han til 1-1. Af den grund skulle man måske tro, at Vardy skulle starte inde, når kampen fløjtes i gang mod Slovakiet på mandag.
Ifølge den engelske avis Mirror, kommer dette dog ikke til at ske, og grunden er simpel.
Roy Hodgson vil have bevægelige angribere
Med i overvejelserne omkring at lade Vardy starte inde, er Roy Hodgson idé, om at spydsspidsen på landsholdet skal være en bevægelig angriber, der, hvis nødvendigt, kan bytte plads under kampen og dermed måske spille kant eller offensiv midtbane et stykke tid.
Vardy er ikke just sådan en angriber – hans spidskompetencer er nemlig at løbe dybt og befinde sig inde i feltet når indlægget bliver slået. På det grundlag har han scoret mange mål og viste det så sent som i sidste kamp med Wales, hvor der opstår kluddermor i feltet og så havnede den til sidst foran ham.
Af den grund, lyder det også fra avisen Mirror, at landstræner Roy Hodgson overvejer at lade den kun 18-årige Manchester United-angriber Marcus Rashford starte inde, og dermed bænke Vardy, der tidligere har spillet i den både tredje- og fjerde-bedste fodboldrække.
Hvad der er det rigtige valg finder vi først ud af, når kampen mod Slovakiet er færdigspillet og vi står med et endeligt resultat.