Januars transfervindue er lige rundt om hjørnet og det betyder, at masser af spillere, agenter og klubber skal i gang med at forhandle klubskifter på plads. Premier League er normalt garant for mange store handler, og det ser allerede nu ud til at der er sat gang i handlerne.

Det drejer sig i denne omgang om en af de helt store overraskelser i denne sæson, Watford. London klubben har på fornem vis spillet sig helt op på en 7. plads med 28 point bl.a. takket være mange af de indkøb man gjorde i sommer. Klubben har en særdeles velhavende ejerkreds og hentede i det seneste transfervindue et hav af spillere, heriblandt et par højt profilerede navne i form af Victor Ibarbo og Etienne Capoue.

Nu tyder meget på at Watford igen vil være aktive på transfermarkedet. Et billede har nemlig afsløret at man er i forhandlinger med AS Roma stjernen, Juan Manuel Iturbe. Forhandlingerne finder som billedet antyder sted på en Starbucks i London, hvilket må siges at være et yderst sjældent syn når det gælder handler i den størrelsesorden.

10509670_448022118728723_3423939387334024725_n

På billedet ses Iturbe selv, hans agent og to repræsentanter for Watford.

Der skulle eftersigende være tale om en lejeaftale som måske kan indeholde en købsoption. Iturbe blev købt af Roma for hele 200 millioner kroner, så det vil kræve et relativt stort beløb, hvis han skal skifte permanent til Watford.

Iturbe kan spille på begge kanter og er særdeles farlig med hans hurtige fødder og kraftfulde spark. Han har dog endnu ikke formået at slå igennem i AS Roma og derfor kan en lejeaftale hos Watford måske være vejen til hans endelige gennembrud. Skulle han ske at slå igennem i Watford, så er han i hvert fald en mand, der godt kan gå hen og blive vigtig brik for Watford i kampen for at blive i Premier League.