Ja, du kender spillerne og træneren. Måske har du endda været på Anfield for at overvære en kamp. Men er du virkelig ægte Liverpool-fan? Disse ti punkter afgør, om du hører til eliten.
Af Helena Melin
Du har genset dette øjeblik et utal af gange, og du forstår stadig ikke, hvordan det kunne lade sig gøre. Foto: Ben Radford / Getty Images
- Du tror på Gud
Men ikke som i en eller anden åndelig ting eller Jordens skaber. Nej, alle burde vide, at Gud går under det særdeles folkelige navn Robbie Fowler, og han betagede os alle gennem 90’erne (og en kort periode i 2006-2007 – men det tæller ligesom ikke rigtigt)
- Det giver stadig et stik i dit hjerte, når du ser Fernando Torres
Helt ærligt, Fernando – det var altså ikke okay. Og det gør stadig lidt ondt.
- Du får gåsehud, når du tænker på den 25. maj 2005
Så kan Manchester United bare prale af deres comeback i 1999 – vi har Istanbul, og det er der intet, der topper. Nogensinde.
- Du syntes egentlig aldrig, at Sterling var såååå god
Det kan da godt være, at du syntes, at han var fin nok, da han var i Liverpool. Men det var den enorme pengesum, som klubben fik for ham, så sandelig også. Og så god var han jo heller ikke.
- Du forstod aldrig, hvorfor Suárez ikke vandt Ballon d’Or i 2014
Så kan det godt være, at mandens gebis måske sad lidt for løst til tider… Men 12 assists og 31 mål i 33 kampe i Premier League. Come on.
- Det irriterer dig, når folk gør grin med Jan Mølby
Ikke fordi du nødvendigvis er stor fan af hans kommentatorevner. Men man gør ikke grin med en tidligere Liverpool-spiller. Punktum.
- Du forstod aldrig rigtig, hvorfor Christian Poulsen kom til klubben
I forhold til ovenstående, så har hver regel vel en undtagelse. Og her var CP nok desværre undtagelsen. Det blev aldrig helt smukt.
- Jerzy Dudek vil altid have en speciel plads i dit hjerte
Selv om manden til tider ikke så helt skarp ud (mildest talt), skrev han sig i Champions League-finalen 2005 ind i Liverpools historiebøger. Først for sin helt absurde dobbeltredning på en af den tids allervarmeste angribere, Andriy Shevchenko – og siden hen for sine redninger i straffesparkskonkurrencen.
- You’ll Never Walk Alone er meget mere end en sang
Det er en livsfilosofi, et statement og et løfte om altid at være der for hinanden. Og du bliver ret arrig, når folk gør grin med sangen; det grænser til det blasfemiske.
- Du tror ALTID på det, inden sæsonen begynder
Og ellers er der jo altid næste sæson.
