Ifølge The Sun kæmper Bayern München og Manchester United om den portugiske landsholdsspiller, Nelson Semedo, der i øjeblikket huserer for Benfica.
Bayern München og Manchester United vil begge lande Nelson Semedo fra Benfica. Den tyske storklub vil angiveligt hente portugiseren som erstatning for Philipp Lahm. Derudover er der forlydninger om, at United-manager, Jose Mourinho, vil bringe noget konkurrence ind for Antonio Valencia.
Højrebacken, Nelson Semedo, skulle ligeledes være interessant for den italienske storklub, Juventus.
Den 23-årige højreback spiller blot sin anden sæson for Benficas førstehold og er vurderet til 25 millioner pund (cirka 215 millioner kroner). Semedo har kontraktudløb med Benfica i sommeren 2021.