Den kinesiske fodboldliga Super League har i den seneste tid oprustet kraftigt med stjernespillere fra Europa. Næste navn kan meget vel være Manchester Uniteds midtbanespiller, Marouane Fellaini.
Ifølge Het Nieuswblad er den 29-årige Manchester United-spiller, Marouane Fellaini, på vej til kinesisk fodbold. Belgieren skulle eftersigende have modtaget et fornemt tilbud fra Kina.
Marouane Fellaini vil langt fra være den eneste storspiller fra Europa i Kina. Spillere som Oscar og John Obi Mikel er allerede skiftet til henholdsvis Shanghai SIPG og Tianjin Teda.
Fellaini har kontraktudløb med Manchester United til sommeren 2018. Han har i den nuværende sæson spillet 21 kampe og scoret et enkelt mål.