Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har siddet tungt på priserne som verdens bedste fodboldspiller siden 2008. Men dette har snart en ende, mener den tidligere toptræner Luiz Felipe Scolari.
I 2016 vandt Cristiano Ronaldo både Ballon d’Or og prisen THE BEST over argentineren Lionel Messi. De to verdensstjerner har i de sidste mange år domineret den store fodboldscene, men deres regeringstid på toppen kan ikke vare evigt.
Den tidligere Chelsea-træner, Luiz Felipe Scolari, giver sit bud på hvem, der er snart overhaler både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi:
– Ronaldo og Messi vil altid kæmpe om at blive den bedste i verden, men om to år vil jeg sætte Neymar op på deres niveau, udtaler Scolari ifølge MARCA.
Udover Neymar, er der flere stortalenter i verden, som dog stadig mangler udvikling, for at nå samme niveau. Det drejer sig om spillere som Renato Sanchez, Joshua Kimmich, Kingsley Coman, Dele Alli og Ousmane Dembele.
Ronaldo er bedre end Messi
Den 68-årige toptræner, der i dag repræsenterer kinesiske Guangzhou Evergrande, giver også sit besyv i forhold til hvem der er bedst, når det omhandler Cristiano Ronaldo og Lionel Messi:
– Ronaldo er den bedste spiller i verden fordi, at han træner for det og dedikerer sig selv på en måde, som ingen andre gør, siger Scolari.
Cristiano Ronaldo har vundet Ballon d’Or fire gange imens Lionel Messi har vundet prisen fem gange.