Vi fortsætter vores serie af transferoverblik med et kig på denne sæsons næstbedste hold, Manchester City. Klubben har haft meget en blandet sæson, men endte alligevel på en anden plads i Premier League.

I Premier League var der både gode og dårlige perioder, og særligt de dårlige perioder blev afgørende for at Manchester City ikke kunne true Chelsea i kampen om det engelske mesterskab.

Kigger man sådan rent på titler, så var sæsonen 2014/15 en meget skuffende en af slagsen for Manchester City. Man vant ikke ét eneste trofæ, hvilket simpelthen ikke er godt nok når man er forsvarende mestre og bruger så mange penge på spillere hvert år. Man blev igen, igen, igen slået tidligt ud af Champions League og det samme skete i de to hjemlige pokalturneringer.

Status på Manchester Citys trup

MANCHESTER, ENGLAND - MARCH 22:  Manuel Pellegrini manager of Manchester City looks on during the Barclays Premier League match between Manchester City and Fulham at Etihad Stadium on March 22, 2014 in Manchester, England.  (Photo by Michael Regan/Getty Images)

Manchester City har i de seneste år satset stort på transfermarkedet og brugt mange milliarder på nye spillere. Denne sæson var som tidligere nævnt en kæmpe skuffelse for klubben og derfor er de arabiske ejere nu endnu engang klar til en sommer, hvor der skal hentes massere af nye stjerner.

Dårlige resultater er dog ikke det eneste problem, som Manchester City skal kigge på. Klubben er nemlig også en af de hårdest ramte når det kommer de nye ‘Homegrown’ regler som FA indfører over de kommende år. De nye regler betyder, at man i stedet for 8 HG spillere skal have 12 i truppen, og Manchester City har i øjeblikket 3.

Problemerne omkring de nye ‘Homegrown’ regler betyder, at man blandt andet kommer til at jagte engelske spillere hele sommeren. For at man er kvalificeret som ‘Homegrown’ spiller skal man have spillet minimum 3 sæsoner i England før man bliver 21. En HG spiller behøves altså ikke nødvendigvis være englænder.

HG spillerne er dog i utrolig høj kurs i øjeblikket og de andre engelske klubber er udemærket godt klar over, at Manchester City har et problem. Dette betyder blandt andet, at de sælgende klubber har mulighed for at forlange ekstremt høje priser for deres spillere og det ligner derfor, at det bliver en rigtig dyr sommer i Manchester.