Louis van Gaal og Manchester United har været særdeles aktive i dette transfervindue. Man har blandt andet hentet Memphis Depay, Matteo Darmian, Bastian Schweinsteiger og Morgan Schneiderlin, men det stopper ikke der. Man har dog også taget afsked med flere spiller heriblandt, Robin van Persie og Radamel Falcao.
Manchester United er i øjeblikket på deres pre-season tur i USA, hvor de igår mødte Club America i Seattle. Det var den en nye mand Morgan Schneiderlin, der afgjorde kampen med hans første scoring for klubben.
I kampen spillede Wayne Rooney på toppen med Memphis Depay liggende lige bag sig. Manchester United er lidt tyndt besat på angriber posten efter afgangen af Robin van Persie og Radamel Falcao. Efter kampen var Louis van Gaal ude med nogle spændende udtalelser, som måske peger i retning af en ny angriber.
Van Gaal: “Vi har måske en overraskelse klar inden vinduet lukker”
Efter kampen blev Louis van Gaal interviewet og her kom han med nogle ret kryptiske udtalelser.
Van Gaal blev blandt andet spurgt til angriber posten, hvor han udtalte at han ikke var bekymret over antallet af angribere i truppen. Efterfølgende udtalte han dog, at han og klubben måske har en overraskelse klar i form af en angriber, som man vil hente inden vinduet lukker.
“Vi har Rooney og han kan spille angriber positionen. Det er også det medierne siger han skal, så jeg lytter til jer.”
“Vi har også stadigvæk Chicharito og måske Wilson, og måske har vi også en overraskelse til jer inden transfervinduet lukker.”
Van Gaal siger altså at man måske vil hente en ny angriber til klubben. Der har været mange spekulationer og det kunne måske så imellem spillere som, Robert Lewandowski, Thomas Müller, Alexandre Lacazette og Karim Benzema. Van Gaal har pengene til at hente flere spillere, spørgsmålet er bare om der er nogle klubber, der er villige til at sælge.