Chelsea, Manchester City og Manchester United er alle tre klubber, der forventes at kæmpe med om det engelske mesterskab i næste sæson. Der er allerede blevet handlet godt ind, særligt i Manchester klubberne, men meget tyder på at der er meget mere på vej. 1954502

De tre klubber meldes nemlig allesammen meget interesserede i Evertons 21 årige midterforsvarer, John Stones. Han har igennem de to seneste sæsoner vist, at han er fremtidens mand på sin position.

Stones er med sine 21 år og engelske pas et meget interessant emne for de engelske storklubber. Han tæller for at være en “homegrown” spiller og så har vi jo allerede set hvordan det kan gå med prisen (Raheem Sterling etc.).

En budkrig kan være under opsejling

Det engelske media, Sky Sports meldte tidligere, at Chelsea allerede har lagt to bud på John Stones. Det første bud var på cirka 200 millioner kroner, mens det andet bud var på cirka 260 millioner kroner.

Everton har dog afvist begge bud og nu har de to Manchester klubber, så også meldt sig ind i kampen om den talentfulde midterforsvarer. De tre klubber har allesammen flere gange vist, at de er parat til at gå langt med hensyn til prisen, hvis der er en spiller, de vil have.

Begge Manchester klubber skulle netop nu være i gang med, at forbedrede et bud på Stones. Samtidigt så skulle Chelsea være parat med et tredje bud og det ligner altså, at man kommer ud i en regulær budkrig, som kan få prisen på Stones til at nå vilde højder.

Roberto Martinez: “Vi vil gøre alt for at beholde John Stones.”

GettyImages-457584816.0

Evertons manager, Roberto Martinez, udtalte i forbindelse med de to bud fra Chelsea, at man under ingen omstændigheder ville sælge John Stones. Han regnes for at være en vigtig del af holdet og Everton er en perfekt klub for hans udvikling.

Det kan dog komme til et punkt, hvor Everton må se realiteterne i øjnene og score jackpotten. Hvis de tre storklubber starter en budkrig, så kan prisen hurtigt nærme sig de 500 millioner, hvilket ville være et enormt beløb for en klub som Everton og tvinge dem ud i et salg.