Som bekendt har Real Madrid været efter David De Gea de sidste mange år, men nye melder nye kilder om, at kongeklubben være i gang med at finde en anden løsning end spanieren. De er nemlig ikke tilfredse med holdets nuværende målmand, Keylor Navas.
Af David Paris
Det kun 18-årige stortalent AC Milans keeper Gianluigi Donnarumma er uden kontrakt næste år og Real Madrid lurer eftersigende lige nu på ham som erstatning til holdets nuværende førstemålmand Keylor Navas, som man tilsyneladende ikke er tilfredse med. Egentlig var tanken, at Manchester Uniteds David De Gea skulle til Santiago Bernabeu, men Donnarumma kan blive løsningen i stedet.
Den costaricanske målmand Keylor Navas har været under heftig beskydning fra fans såvel som eksperter, der ikke mener, at Navas’ niveau lever op til en klub Real Madrids kaliber. Den 30-årige keeper ligner derfor en færdig med i Spanien. Men hvem skal så erstatte ham? For hvem har niveauet til det?
I 2015 var transferen næsten på plads. David De Gea skulle tilbage til Madrid, men på Deadline Day gik handlen i vasken, grundet for langsomt papir-arbejde og den spanske landsholdskeeper er stadig at finde på Old Trafford. Efterfølgende underskrev den tidligere Atletico Madrid-målmand en længere aftale med The Red Devils, som klubben også kaldes. Såfremt hovedstadsklubben for en hver pris ønsker David De Gea, kan det koste klubben op mod 520 millioner dansker kroner.
Donnarummas kontrakt udløber til næste sommer og man burde som bekendt kunne hente ham på en fri transfer. Men fordi han er under 21 år skal der stadig overføres penge og her ligger hans frikøbsklausul på kun 370 millioner kroner.
Henter Madrid Donnarumma i stedet for De Gea har de sparet mange millioner kroner for en målmand, der måske bliver en dag bliver endnu bedre end De Gea selv. Samtidig ville man kunne bruge pengene på at hente Kylian Mbappe eller en anden offensiv forstærkning.