Et fransk medie påstår, at Unai Emery får tildelt et enormt beløb til at hente spillere denne sommer. Det helt store transfermål er en angriber.
Paris Saint-Germains ejer, Nasser Al-Khelaïfi, var slet ikke tilfreds med den forgangne sæsons resultater. Det blev til en andenplads i Ligue 1 og et exit allerede i ottendedelsfinalen i Champions League.
Den pengestærke mand fra Qatar har tænkt sig at gøre noget ved de svingende præstationer for den franske storklub.
Op til den forgangne sæson hentede man spillere som Jesé, Krychowiak og Thomas Meunier. I vinter tilføjede man store talenter såsom Giovani Lo Celso, Julian Draxler og Goncalo Guedes til truppen.
Læs også: Kåring: Den grimmeste Premier League-trøje nogensinde
Op til den kommende sæson har man dog anderledes transfermål. Ifølge de to aviser, Le Parisien og Marca, får træner Unai Emery et rådighedsbeløb på transfermarkedet på svimlende 1,6 milliarder kroner.
Klubbens ejer har dog stillet den betingelse, at man forventer at hente en stjerneangriber. Marca nævner store navne som Pierre-Emerick Aubameyang, Sergio Agüero, Diego Costa eller unge Kylian Mbappé som værende mest sandsynlige indkøb til den franske hovedstad.
Al-Khelaïfi har disponeret 750 millioner til brug på en ny angriber. Han forventer dog også, at klubben i det kommende transfervindue finder en målmand, to forsvarsspillere og en midtbanespiller.