ZURICH, SWITZERLAND - MAY 29: FIFA President Joseph S. Blatter (L) embraces Angel Maria Villar Llona, FIFA Executive Committee member, after his election at the 65th FIFA Congress at Hallenstadion on May 29, 2015 in Zurich, Switzerland. (Photo by Philipp Schmidli/Getty Images)

Tidligere FIFA-præsident Joseph S. Blatter omfavner Angel Maria Villar Llona ved den 65. FIFA kongres i Hallenstadion d. 29. maj 2015. Zürich, Schweiz. (Foto Philipp Schmidli/Getty Images).

Den spanske avis, El Pais, skriver i dag en særdeles opsigtsvækkende historie. Den spanske fodboldpræsident, Angel Maria Villar, har ifølge avisen lånt penge ud til klubberne Recreativo Huelva og Tenerife. Fodboldforbundets penge. Dette er ulovlig praksis ifølge verdens største fodboldforbund, FIFA. FIFA, der selv er godt inde i procedurerne omkring korruption, vil nu slå hårdt ned på denne lovovertrædelse.

Det betyder at alle spanske hold kan blive udelukket fra internationale turneringer. Det sætter ikke bare Spaniens EM-deltagelse til sommer i fare, men også spanske klubbers deltagelse i diverse turneringer.

El Pais skriver:

”Trusselen fra FIFA kan udelukke Spanien fra EM og de spanske klubber fra internationale turneringer. Det er formentlig det mest kritiske som Villar har oplevet i løbet af sine 28 år som fodboldpræsident”.

Villar har stået i spidsen for det spanske fodboldforbund siden 1988 og desuden fungeret som vicepræsident i UEFA og FIFA. Han kan nu forvente at skulle forklare sig til en domstol i forbindelse med ovenstående beskyldninger.

Som bekendt har Spanien vundet EM de sidste to gange, i 2008 og 2012.

 

Læs mere om FIFA-udelukkelser her