FC DAC 1904 har på sin hjemmeside præsenteret den tidligere Brøndby-spiller Zsolt Kalmár.
Brøndby valgte i går at ophæve lejeaftalen med den ungarske spiller, Zsolt Kalmár, der allerede dagen efter er sendt videre på en ny lejeaftale fra hans klub, RB Leipzig.
Det bliver dermed til endnu en ændring i kontrakten på blot få dage. Midtbanespilleren skal fremover tørne ud for den slovakiske klub, FC DAC 1904, som trænes af den tidligere Serie A-spiller, Marco Rossi.
LÆS OGSÅ: Wenger indrømmer: På dette tidspunkt fejlede jeg
– Jeg er så glad for at være her. Jeg føler, at jeg er i en stor klub, som har store mål for fremtiden. Vi kan opnå stor succes, siger han til klubbens hjemmeside.
Den slovakiske klub, som den tidligere Brøndby-spiller skifter til, nyder godt af et stort ungarsk opland i området, på trods af, at klubben hører til i Slovakiet. Den ungarske minoritet i område er forklaringen på, hvorfor man finder to ungarere, udover Kalmár, i truppen.