Det har været en frustrerende sommer for Liverpool indtil videre. Klubben har ikke for alvor sat sit aftryk på transfermarkedet.
The Reds har indkøbt Mohamed Salah, Andrew Robertson og Dominic Solanke, men er mislykket i jagten på topspillerne.
Southampton-forsvareren, Virgil van Dijk, var måske den største skuffelse af dem alle, og i Liverpool måtte i gang med at udarbejde en formel undskyldning til hollænderens klub, idet de brød regler, da de forespurgte Van Dijk direkte om et skifte.
LÆS OGSÅ: Twitter går amok: Hvad bilder I jer ind, City?
Undskyldningen blev godkendt af FA, og Jürgen Klopps mandskab blev ikke yderligere sanktioneret som følge af den sag.
Nu, et par måneder senere, fortsætter snakken om Liverpool og Van Dijk. Spilleren har gjort det meget klart, at han ikke ser sig selv som Saints-spiller ret meget længere.
Han har indleveret en formel transferbegæring, og er endda blevet straffet af klubben grundet hans dårlige attitude.
Southampton vil dog ikke af med deres stjernespiller, nøjagtig som Liverpool ikke vil af med Coutinho.
Klopp har dog ikke mistet al håb om den hollandske forsvarsspiller endnu. Rygterne svirrer nemlig ret så voldsomt omkring en mulig transfer i Southampton, der meldes interesseret i Lazios Wesley Hoedt.
Såfremt det ikke lykkes Liverpool at hente Virgil van Dijk har Liverpool-træner, Jürgen Klopp, dog en plan i ærmet. Men den vil nok ikke tilfredsstille Liverpools fans.
Ifølge The Echo vil Klopp nemlig ikke forsøge at hente en ny midtstopper, hvis Van Dijk-skiftet ikke lykkes. I stedet vil han give chancen til Joël Matip, Dejan Lovren, Ragnar Klavan og den uerfarne Joe Gomez.