Chelsea vandt i gårsdagens kamp over Aston Villa og fik dermed deres tredje sejr i Premier League denne sæson. Sejren var dog uden sidste års valgte PFA spiller, Eden Hazard.
Eden Hazard er ofte blevet rost til skyerne af José Mourinho for hans fantastiske teknik, hans hurtige spil og hans evne til at scorer mål, men i går var Hazard ikke at finde på banen, men på bænken hvor han forblev hele kampen.
Svag defensiv
Chelsea ligger efter gårsdagens sejr på en 11. plads i Premier League, og det svage defensive spil bærer muligvis en del af skylden for Chelseas dårlige sæsonstart. Londonklubben har efter de første 9 kampe vundet 3, spillet 2 uafgjorte og tabt 4 kampe, hvilket har resulteret i en noget sølle målscorer (efter Chelsea format) på 14:17.
Mourinho er da også blevet kritiseret voldsomt efter den katastrofale start i denne sæson, men måske kan The Blues vende skuden med deres 2-0 sejr fra gårsdagens kamp.
Mourinho var i hvert fald ude efter kampen for at udtale sig om, hvorfor at han lod en af sidste sæsons bærende kræfter, Eden Hazard, sidde på bænken.
“Jeg lod Hazard sidde over, fordi at der scores for mange mål imod os. Vi bliver nød til at forsvare os bedre.”
“Det var en taktisk beslutning, at lade superkvaliteten blive på bænken og så i stedet for bruge taktisk disciplinerede spillere på banen. Håbet var at det skulle gøre holdet mere solidt.”
“Willian og Pedro arbejdede fantastisk defensivt og det betød at midtbanespillerene blev mere trygge. Enten vil jeg forsætte på denne måde, ellers kommer han (red. Eden Hazard) på banen for at skulle udføre det samme arbejde som Willian og Pedro gjorde.” Udtalte Mourinho ifølge SkySports efter kampen.
Kan Chelsea vende skuden?
Chelseas 2-0 sejr i går var det første spadestik i lang proces. The Blues skal forsætte med at arbejde disciplineret defensivt såvel som offensivt.
Chelsea møder i næste uge et yderst velspillende West Ham hold på udebane og man må gå ud fra, at det bliver en hård kamp for The Blues. The Hammers har vundet 5 ud af 9 kampe og tilmed kun tabt to ud af de 9 kampe. Ydermere er de indtil videre det næstmest scorende hold i dette års Premier League, så Chelseas defensiv for sig noget af en opgave i at holde West Ham spillerene fra fadet.
Om det lykkes for Mourinho og hans tropper at slå The Hammers finder vi ud af når Chelsea næste lørdag gæster West Ham ude på Boleyn Ground!