UEFAs præsident Aleksander Ceferin opfordrer nu Europas lovkreatører til at hjælpe med at gøre fodbold mere retfærdigt finansielt.
I en tale til lederne af Europas 55 fodboldforbund, som er medlem af UEFA, citerede Ceferin blandt andre den tyske kansler, Angela Merkel, som tidligere på sommeren har kritiseret forbruget hos klubberne.
”Til alle europæiske politiker. Lad mig sige, at vi ikke kan være mere enige med jer,” sagde UEFA-præsidenten. ”Men jeg kan ikke ligefrem sige, at I har gjort meget for at hjælpe med at få styr på tingene.
”Vi mangler et grønt lys fra jer, fortalte Ceferin til UEFAs specielle kongres i Geneve.
UEFA har valgt ”en retfærdig økonomisk politik” som en af foreningens højeste prioriteter.
I en verden, hvor de fem bedste ligaer i verden også dominere turneringerne i Europa, er det svært at være den lille klub i øjeblikket, som er gået glip af alle de mange milliarder, der er svømmet ind i fodboldens verden de seneste par år.
Problemet blev sat i fokus, da PSG på udebane storsejrede mod Celtic i en 5-0 sejr. Klubben har brugt over to milliarder på spillere i løbet af transfervinduet, og derfor blev skotterne også overmatchet på banen.
”Vi ved godt, at Maribor ikke kan spille lige op med Real Madrid fra den ene dag til den anden, men vi har et håb om, at vi også kan tilbyde en fair og reel turnering for de mindre klubber.”
”At sætte begrænsninger på lønningerne er umuligt, eller det siger de (EU, red.) i hvert fald.”