Det er fredag og det betyder selvfølgelig at det snart er weekend. Og weekend betyder selvfølgelig kun én ting for mange fodboldelskere. Der er fodbold hele dagen i morgen og søndag og det er fodbold for de største ligaer rundt omkring i Europa. Vi giver dig i denne artikel et kendskab til den engelske Premier League og vurderer de hotteste spillere og de ringeste spillere, inden sjette spillerunde går løs i morgen, lørdag. 

Af David Paris 

Det er den tid på ugen igen; det er Premier League tid! Fredag betyder at der meget snart er verdensklasse bold i dit tv og det fejrer vi med denne artikel. Vi vurderer, med inspiration fra det engelske medie 90min.com, de bedste og mest formstærke spillere – ligesom vi også kigger på de spillere, der har spillet aller dårligst i den seneste tid.

Målmænd – Hot

Lukasz Fabianski – den polske landsholdsmålmand havde en fremragende kamp i sidste runde, da hans hold, Swansea City klarede uafgjort mod titelaspiranterne fra Tottenham. Han holdte nullet og sørgede blandt andet for at afvise danske Christian Eriksen flere gange. Han er inde i en god stime!

Sidste runde var David De Geas fjerde clean sheet ud af i alt fem Premier League-kampe, så den spanske landsholdskeeper er inde i en god stime. Han var god for landsholdet sidste weekend og kan med rette betragtes som en af de bedste målmænd i hele verden.

Målmænd – Not

Jordan Pickford – Den tidligere Sunderland-målmand og nuværende Everton-spiller har måttet hente bolden ud af sin mål ni gange sammenlagt, i hans sidste tre Premier League-kampe. Han må siges ikke at have koppen fyldt med selvtillid og det er forståeligt.

Petr Cech – Den tjekkiske landsholdsmålmand er på trods af sin alder, stadig blandt Premier Leagues bedste og mest erfarne spillere. Han spiller generelt en stor rolle for Arsenal, men i den seneste tid har han specielt set skidt ud på dødboldssituationer, f.eks. mod West Bromvich Albion i sidste spillerunde. Mon det fortsætter i weekenden?

(Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side