‘Gå forrest – sig nej til snus’. Sådan lyder kampagnen fra håndbold- og fodboldklubben Skive fH og Skive IK, der som en del af Knæk Cancer-ugen nu melder sig ind i rækken af efterhånden mange, der advarer unge atleter mod at bruge snus.

Den populære tobak er i løbet af de seneste år også kommet ind blandt de danske unges vaner. Kræftens Bekæmpelse kalder det et ungdomsfænomen, men ifølge TV Midtvest skulle det tilsyneladende også være særdeles udbredt blandt sportsstjerner.

Derfor er to sportsklubber i Skive sammen med Skive Kommune nu gået sammen om at være med i en kampagne, der opfordrer sine spillere til at være rollemodeller – også uden for banen.

I dag var det således også muligt at møde flere af spillerne fra de to sportsklubberne, der skrev autografer til de interesserede fremmødte.

– Vi har rigtig mange ungdomsmedlemmer i vores klub, og vi skal gøre dem opmærksomme på, at det ikke er vejen frem og blive en god idrætsudøver ved at spise snus. Man kan gøre det på rigtig mange andre måder, fortæller direktør i Skive fH, Peter Andersen, til TV MidtVest.

Læs også: Agent afslører: Målmand har skrevet under med Superliga-klub

https://www.facebook.com/skivekom/posts/2007200722828372

Forskninger viser, at snus øger risikoen for enkelte typer af kræft. En gruppe af forskere fra det svenske universitet, Karolinska Institutet, påviste for nylig, at faste snusbruger har en betydeligt større risiko for at få sygdommen type 2-diabetes.

Resultaterne viste, at hvis man dagligt bruger en dåse snus eller mere, øger det risikoen for at udvikle type 2-diabetes med 70 procent. Ligger man på et forbrug på cirka 5-6 dåser snus om ugen, øger det risikoen for at udvikle sygdommen med 40 procent.

Den populære tyggetobak nyder stor popularitet herhjemme, på trods af, at den rent faktisk er ulovlig. Især svenskere har en tendens til at benytte tobaksformen.

Læs også: Randers stjal sejren fra AaB i sidste sekund: Nu er de uden sejr i 13 udekampe i træk