Christian Eriksen er vurderet til at koste 70 millioner kroner mere end Ronaldo, men det rører ikke rigtig Middelfart-drengen.
Christian Eriksen er af instituttet, CIES Football Observatory, vurderet til at være 770 millioner kroner værd i nutidens fodboldmarked. Og det er mere end Cristiano Ronaldo, som “kun” er vurderet til at have en værdi af 700 millioner kroner.
Sidste uges store triumf i Champions League, hvor det blev til en 3-1 sejr over Real Madrid, blev samtidig en kamp, hvor Christian Eriksen manifesterede sig som en af Europas bedste spillere i øjeblikket.
Chok: Neymar vil allerede væk fra PSG – denne storklub lokker
Det rører dog ikke rigtig Eriksen.
– Det er ikke rigtig noget, jeg bruger tid på. Det handler om, hvordan folk ser det udefra, og alle spillere har jo et prisskilt siddende på sig. Det handler jo også om, hvor gammel du er, hvor lang tid, der er tilbage af kontrakten og sådan noget. Der har Ronaldo jo nogle flere år på bagen, lyder det iskoldt fra den danske landsholdsspiller til Ekstra Bladet.
Ronaldo er 32, mens Eriksen er 25.
PSG går TRANSFER-AMOK: Vil hente de to største stjerner i Premier League
Eriksen er den største trussel mod Irland – Martin O’Neill
Irlands landstræner, Martin O’Neill, har udråbt Christian Eriksen som den største trussel mod irsk VM-deltagelse.
Det bekymrer dog ikke Eriksen, der er vant til den store fokus fra modstanderne.
– Det er ikke så meget anderledes end alle de andre kampe, vi spiller. Jeg er vant til, at der er fokus, men jeg tror ikke, at de kun fokuserer på en spiller. Men det håber jeg. For min skyld må de gerne, for så er jeg sikker på, at der er andre spillere, der tager over.
Danmark skal møde Irland første gang på lørdag, den 11. november, til et brag af en kamp i Parken. Derefter venter der danskerne en svær udekamp på Aviva Stadium i Dublin den 14. november.
Se bare her: Sådan får du Lionel Messi i FIFA 18 helt GRATIS