Oliver Bierhoff, en tidligere tysk landsholdsspiller, fortæller i et nyt interview med et tysk nyhedsmedie, gengivet af The Telegraph, at han er imponeret over Englands fremskridt på den inernationale bane de seneste år og forsikrer os samtidig om, at det jo ‘ikke er godt for Tyskland’, der er forsvarende Verdensmestre forud for VM-slutrunden i Rusland næste sommer.
Af David Paris
Den tidligere tyske landsholdsspiller Oliver Bierhoff fortæller, at for Tysklands vegne er bekymrede for Englands positive udvikling på den internationale scene de sidste par år. Specielt på ungdomslandsholdene har England gjort væsen af sig og det har Bierhoff altså bemærket. England vandt for kort tid siden VM for U17-landshold ligesom U19-landsholdet også kunne løfte et trofæ. Det var dog kun EM-titlen. Det tegner altså godt for Englands A-landshold i de kommende. En udvikling, man som tysker godt kan være bekymret for, for spørgsmålet er jo om Tyskland kan fastholde dominanten i international fodbold de kommende å?
I dag er Bierhoff 49 år og også inde over de tyske landshold på nuværende tidspunkt, fortæller følgende: “ I England og i andre lande, går det godt. Det samme var tilfældet for os med ungdomslandsholdsfodbold i starten af 00’erne. Der blev investeret i ungdomsarbejde og trænerne og lederne var dedikerede. Det er de stadig væk, men England har forbedret sig og det resultatet kan blive at de kommer til at vinde slutrunder i fremtiden.”
” I Premier League er der mindre mulighed for at få chancen på førsteholdet som ung spiller og dermed spille fodbold på senior-niveau, end der er i andre ligaer og det er måske det, der har hæmmet engelsk fodbold i foregående år. Vi startede i cirka år 2000, og fik endegyldigt succes i 2010, så måske er det først om 7-8 år, at England har høste frugterne af deres arbejde.”