- Der er problemer i den franske hovedstadsklub, Paris Saint-Germain, hvor Angel dí Maria angiveligt er utilfreds med sin rolle.
- Dí Maria viste dog små glimt af sine kvaliteter, da PSG vandt 4-2 mod Strasbourg i onsdags.
- Alligevel er han glad for at være i Paris. Han ser dog gerne, at han får flere minutter i benene over det næste stykke tid.
- LÆS OGSÅ: Alle taler om det: Dette gjorde Lukaku efter sin scoring mod Bournemouth
af: Emil Plovgaard
Angel dí Maria fortæller i et interview med Calcio Mercato, at han gerne vil spille mere for Paris Saint-Germain, efter han onsdag var med til at hjælpe holdet videre til kvartfinalerne i Coupe de la Ligue, den ene af de to pokalturneringer i Frankrig.
Dí Maria har haft problemer med at spille sig på holdet under Unai Emery i denne sæson. PSG-træneren foretrækker i stedet spillere som Neymar, Kylian Mbappé og Edinson Cavani som de forreste tre i hans formation.
Men der var dog et lyspunkt onsdag aften for den argentinske offensivspiller, som i øjeblikket rygtes væk fra den franske hovedstad. Han scorede holdets andet mål i 4-2 sejren over Strasbourg.
LÆS OGSÅ: Han er på ønskelisten I United, City og PSG: Dette er min sidste sæson i Monaco!
Dí Maria vil bevise sit værd for omverdenen
– Jeg er glad for at være i Paris. Ikke så meget med tanke på denne sæson. Jeg vil gerne spille mere, fortæller Dí Maria.
– Men jeg er taknemmelig for de minutter, jeg i øjeblikket får. Jeg vil bevise, at jeg skal være et fast navn af startopstillingen i Paris. Jeg viser de ting, der skal til, for at få mere spilletid. Jeg ved godt, det kun er træneren, der træffer disse beslutninger.
– Sandheden er, at hvis nogen har det på samme måde, og ikke er glade, bliver de nødt til at bevise, at de har fortjent en plads i startopstillingen, afslutter argentineren.
LÆS OGSÅ: Ingen kan tro deres egne øjne! Hvad skete der lige i Real Madrid mod Al Jazira?