Den 24-årige Zenit-stjerne Emiliano Rigoni rygtes væk fra den russiske klub, efter en solid start hos klubben. Der er stor interesse fra Premier League-klubben Everton.
Af Lasse D. Drescher
Det engelske medie Daily Star skriver, at der er stor interesse i Zenit-stjernen Emiliano Rigoni. Den 24-årige argentiner rygtes væk fra den russiske klub, og mod Premier League-klubben Everton.
Emiliano Rigoni har en frikøbsklausul i sin kontrakt, på omkring 295.000.000 kroner. Det engelske medie skriver at Everton og Sam Allardyce, skulle være klar til at betale frikøbsklausulen, for at sikre sig den argentinske kantspiller.
Zenit-stjernen Emiliano Rigoni har i Zenits seks Europa League-kampe formået at lave seks mål, og en enkelt assist. Det er formentlig derfor at Everton for alvor fik øjnene op for den argentinske kreatør.
Rigoni slog for alvor igennem i sæsonen 2016-2017, for den argentinske klub Independiente. Det var derefter at den russiske storklub Zenit fik øjnene op, for den 24-årige argentinske fodboldspiller.
Det tyder på at Everton stadig har stor interesse, i at forstærke deres angreb. Mediet melder dog samtidig at defensiven hos Everton ikke lige er så stærk, så derfor kunne det være at Allardyce bør overveje en defensiv forstærkning.
Slår Everton til før VM-slutrunden i Rusland?
Everton vil ifølge mediet forsøge at sikre sig Emiliano Rigoni, i løbet af januars transfervindue. Da det forventes at Rigoni bliver udtaget til den argentinske VM-trup, til slutrunden i Rusland til sommer.
Hvis Emiliano Rigoni ender med at have en fantastisk slutrunde med det argentinske landshold, vil der formentlig komme interesse fra flere storklubber. Såfremt at Rigoni altså får spilletid, og viser hvad han kan på banen.
Premier League-klubben har haft en scout til at følge Emiliano Rigoni, i den seneste tid melder mediet. Derfor gør Everton klogt i at sikre sig den argentinske Zenit-stjerne, før det er at sommerens VM-slutrunde begynder.
Læs også: BREAKING: Premier League-stjerne til lægetjek hos Liverpool i dag