Diego Costa

Diego Costa er en spansk-brasiliansk angriber. Han er født i Brasilien, men har siden hen erhvervet sig et statsborgerskab i Spanien. Diego Costa har valgt at spille på det spanske landshold.

Costa Atletico

Fulde navn: Diego Costa

Klub: Atlético Madrid.

Løn: Diego Costa tjener 5 millioner kroner om måneden. Det svarer til 60 millioner kroner om året.

Land: Født og opvokset i Brasilien, men repræsenterer nu Spanien, hvilket han har gjort siden 2014.

Født: Han er født i Brasilien den 7. oktober 1988.

Højde: Diego Costa er 1,88 meter høj. Det er 15 centimeter højere end den gennemsnitlige højde for mænd i hans hjemland, Brasilien. Costa er også 10 centimeter højere end mænd i Spanien, hvor han erhvervede statsborgerskab i 2014.

Vægt: Diego Costa vejer 81 kilo. Med en højde på 188 cm, giver det Costa en BMI på 22,92. Det inddeler ham i kategorien normalvægtig person, men halvtung fodboldspiller.

Position: Diego Costa spiller angriber.

Klubhistorie:

Diego Costa startede som lille dreng med at spille fodbold i Lagarto. Som 16-årig blev han spejdet af en klub i den næstbedste, brasilianske række, som deler navn med den spanske topklub, Barcelona. Herefter skiftede han videre til Sporting Braga i Portugal i 2006. Efter han blev købt af Atlético Madrid, blev han lejet tilbage til den portugisiske klub. I 2007/08 var han på lån hos Celta Vigo. Klubben valgte klubber, som bevidst ikke lå nær Spaniens mest livlige byer. Jesus García Pitarch, den daværende Atlético Madrid-sportsdirektør, fortalte dengang, at han end ikke kunne overveje at leje ham ud til Malaga, fordi Costa så ville dase på stranden.

Valladolid

I sæsonen 2009/10 skiftede han imidlertid til Real Valladolid for en kort stund. Han optrådte 34 gange i La Liga for sin nye klub med otte mål til følge. Dette var dog ikke nok til at redde klubben, som rykkede ned.

Skifter tilbage til Atlético Madrid i 2010

Diego Costa returnerede til Atlético Madrid i juni 2010 for en hemmelig sum. I alt nåede han at optræde 94 gange og score 43 mål under sit ophold i klubben, der varede fire år. I den spanske hovedstad kæmpede han en del med skader, som i flere perioder gjorde ham uegnet til kamp. Heriblandt en fiberskade, han pådrog sig i slutningen af 2013/14-sæsonen.

Premier League kalder

Den 1. juli 2014 blev det annonceret, at Chelsea var nået til enighed med Atlético Madrid om at købe Costa for et beløb på £32 millioner (270 millioner kroner). Han fik sin debut for klubben i en ligakamp mod Burnley, hvor han scorede! Kampen endte 3-1 til Chelsea. Costa har vist et imponerende niveau, efter skiftet til Chelsea.

Retur til Atlético Madrid… for tredje gang

Chelsea annoncerede den 21. september 2017, at klubben var nået til enighed med Atlético Madrid om et salg af Diego Costa, som den 1. januar skiftede tilbage til den næststørste klub i Spaniens hovedstad.

Idol: I en artikel med 90Min.com afslørede Costa, at han som barn så op til den brasilianske Ronaldo, som optrådte for det brasilianske landshold. Costa beundrede Ronaldos spillestil og elskede især, når idolet var alene igennem i en 1-til-1-situation med målmanden.

Tidlige liv: Som barn voksede han op under trange kår. Han fik motivation til at klø på gennem sine præstationer på fodboldbanen – det var vejen væk fra fattigdom. Når skoledagen var slut, tog han ud på fodboldbanerne i Lagarto, og spillede med sin nabo, Mario Cesar, som hverken kunne tale eller høre. Da han var 16 år gammel, blev han spejdet af den professionelle, brasilianske fodboldklub, Barcelona i Ibiuna, i Sao Paulo-provinsen.

Privatliv: Nærmest en Askepot-historie

Diego Costas forvandling fra en hård barndom fyldt med fattigdom til et voksenliv fyldt med succes og resultater på fodboldbanen er en historie, der fascinerer mange mennesker verden over. Rejsen fra en af de fattigste byer i Brasilien, Lagarto, til at være en af de bedste angribere i verden står som en af moderne fodbolds helt store eventyr-historier. Præcis hvor hård rejsen var er beskrevet i bogen, Diego Costa: Krigens kunst af den spanske journalist, Fran Guillen. Costa ernærede sig i en periode som lastbilchauffør, mens han arbejdede for sin onkel i Brasilien. Han kom til Europa som ganske ung. Han var blot 16 år, og via lejeophold i fire forskellige klubber, et kort ophold i Real Valladolid såvel som en alvorlig skade i 2011, er nogle af de prøvelser han gik igennem, før han endelig fik chancen hos den klub, der havde købt ham, Atlético Madrid.

Statistik: Med over 80 kampe i Premier League for Chelsea og over 100 i La Liga, er Diego Costa en særdeles erfaren herre. Han er også en fremragende skarpretter. Igennem hans professionelle karriere er det blevet til over 100 mål.

Højdepunkter i karrieren

I 2014 vandt Costa sammen med Atlético Madrid det spanske mesterskab. Atlético betragtedes herefter som en førsteudfordrer til de to sædvanlige tophold i Spanien, Real Madrid og FC Barcelona. Costa spillede en afgørende rolle i at sikre det sensationelle mesterskab, idet det lykkedes ham at nette hele 27 gange i ligaen. Han scorede 21 mål for Chelsea i sin første sæson i England. Her hentede The Blues mesterskabet og pokalturneringen hjem i sikker stil. I 2017 var han atter med til at vinde det engelske mesterskab, også denne gang med Chelsea som arbejdsgiver.

Landsholdskarriere

Costa har haft en noget broget landsholdskarriere. Den primære årsag er, at han har optrådt for to landshold: Brasilien og Spanien. Han nåede at spille to landskampe for Brasilien – uden dog at score et mål – inden han skiftede land.  I 2014 valgte Costa at blive spansk statsborger i et meget kontroversielt skifte af statsborgerskab. Allerede samme år optrådte han for Spanien, da han debuterede i 1-0-sejren over Italien. Costa blev udtaget til Spaniens trup, der deltog i VM i 2014 i Brasilien. Han startede i de første to kampe mod Holland og Chile, men blev hvilet i kampen mod Australien. Spanien tabte 5-1 til Holland og 2-0 til Chile. De vandt den sidste gruppekamp med 3-0 mod Australien, men det var ikke nok til at avancere videre fra gruppespillet. 

Costa Spain

Dommerne hader Diego Costa

Diego Costas lidt grove spillestil er ikke velset blandt mange dommere. Han får rigtig mange advarsler – nogle gange ender det sågar med udvisninger. Costa er en svær mand at  mandsopdække, og det er de færreste forsvarspillere, der har helt styr på ham. 

Hvad bringer fremtiden?

I starten af 2018 skiftede Costa tilbage til Atlético Madrid. Her bliver han formentlig i et stykke tid endnu. Hans kontrakt med klubben udløber først i sommeren 2021. Når vi dertil, er Costa 32 år. Som de fleste andre aldrende fodboldspillere, har han valget mellem at opsøge de nemme millioner, der er at hente i kinesisk fodbold – eller måske tage retur til Brasilien, hvor det hele startede. Hvem ved?

Delte meninger om Diego Costa

Enten hader man ham, eller også elsker man ham. Costa er en bemærkelsesværdig spiller. Det er svært at argumentere mod, at han er født med en stor portion talent. Han er dog også kendt for sin grove spillestil – og til tider – svinestreger på fodboldbanen. Han har en tendens til at rage uklar med de fleste direkte modspillere, som har fået til opgave at mandsopdække ham.

Læs også om Luis Suarez og Antoine Griezmann

Opdatering: Den, som ler sidst, ler bedst. Sådan må det i øjeblikket føles for Diego Costa. For efter han i sommeren 2017 var nødt til at forlade Chelsea efter uoverensstemmelser med Antonio Conte, er Costa vendt tilbage til sit gamle jeg, mens Conte i øjeblikket sidder meget varmt på trænerstolen. I forbindelse med Chelseas kamp mod FC Barcelona, gjorde Diego Costa også grin med sin tidligere træner, ved at viske ham ud af Chelseas formation.