Det er ingen hemmelighed, at de rigtig store kanoner i moderne fodbold som eksempelvis Messi og Ronaldo, tjener styrtende med penge. Hverken deres børn eller børnebørn behøver at arbejde i hele deres liv.
AF KRISTIAN PARIS
Over den seneste tid har penge fået en større og større indflydelse i moderne fodbold. Vi ser kæmpe transfers i form af Coutinho og Neymar og så videre. Det er nu blevet sådan, at hvis man bare som en storklub som eksempelvis Arsenal skal ud og hente bare nogenlunde kvalitet, bliver de nødt til at smide på den anden side af en halv milliard.
Det betyder, at det kun er de klubber med rigtig store pengepunge, der kan være med i toppen af europæisk fodbold. Men på det seneste tid har også en anden verdensdel meldt sin ankomst i topfodbold.
Det asiatiske marked for ‘soccer’ er vokset betydeligt de seneste år, og kineserne i sær er begyndt at gøre indtog på den europæiske fodboldscene. Senest overtog de den tidligere gigantklub, AC Milan, i sommers.
Nu er tiden dog kommet til en lidt større profil i fodbold. Lionel Messi er nemlig angiveligt blevet tilbudt at få omkring 800 millioner kroner om året for at flytte til Kina og spille. Det skriver den spanske avis Mundo Derportivo.
Dog har den argentinske legende takket nej til tilbuddet og i stedet forlænget sin kontrakt med Barcelona indtil 2021 – det gjorde han i november sidste år.
Selvom han har takket nej til det lukrative tilbud fra Asien, kommer han ikke til at mangle penge, når han spiller i Barcelona. Den femdobbelte vinder af Ballon d’Or tjener lige knap 5 millioner om ugen,hvis altså ikke man tager bonusser og andet med i regnestykket.
Messis nye kontrakt indebærer også en frikøbsklausul på næsten 5 milliarder danske kroner – den har de kinesiske klubber ikke været i nærheden af endnu – men det kan jo være det sker…