Englands landshold kan formentlig komme til at stå at mangle en angriber til sommer, når VM skal afholdes i Rusland. Harry Kane blev skadet i Tottenhams Premier League-kamp i weekenden mod Bournemouth og det kan få konsekvenser for Englands fremtid og skæbne ved sommerens VM-slutrunde.
I søndagens Premier League opgør mod Bournemouth viste målmand Asmir Begovic sig fra sin værste side, da han i en tackling skadede Spurs-angriberen Harry Kane i anklen og han blev efterfølgende skiftet ud.
Tottenham med træner Mauricio Pochettino i spidsen, endte med at vinde kampen med 4-1 efter at have været bagud med 1-0. Et resultat, som træneren er meget stolt af. Dele Alli scorede også i kampen – en anden af Englands fremtrædne og vigtige spillere i offensive frem mod VM-turneringen til sommer. Træner Mauricio Pochettino siger følgende:
“Ja, vi er bekymrede, fordi vi har stadig ikke fundet ud af, hvad der rigtig er galt. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske i virkeligheden og det må tiden bare vise. Vi er nødt til at vente til lægernes kommentarer i de følgende dage, fordi vi ikke kan være sikre på noget. Jeg håber, at det ikke kommer til at være et længerevarende problem. Vi har brug for Kane.
24-årige Harry Kane er Tottenhams guldfugl og har flere gange været rygtet væk fra White Hart Lane – og det er bestemt ikke uden grund. Han var den mest scorende spiller i 2017 – bedre end Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, så derfor er det ikke nogen overraskelse, at klubber som Manchester City, Bayern München og Barcelona er på udkig og jagt efter angriberen.