De to danske klubber, FC Nordsjælland og F.C. København, er kommet i søgelyset hos det internationale fodboldforbund, FIFA, efter brug af mindreårige udlændinge.
To af Danmarks bedste fodboldklubber kan meget vel have brudt reglerne, ved at sende mindreårige udlændinge til landet og på dansk græs.
Spørgsmålet forsøger FIFA nu at besvare. Det skriver den danske avis, Jyllands-Posten.
Avisen skriver endvidere, at FCN og FCK har benyttet sig af spillere under 18 år, som ikke kommer fra EU. Det er dog i strid med FIFAs regler, at de europæiske klubber benytter mindreårige spillere fra lande uden for EU i organiseret fodbold.
LÆS OGSÅ: Dansk nøglespiller udgår med skade: Når måske ikke at blive klar til VM
– Organiseret fodbold er foreningsfodbold organiseret under FIFA og forbundene. Beskyttelsen af mindreårige gælder derfor for en hver mindreårig spiller, der ønsker at deltage i kampe organiseret under FIFA og forbundene eller er autoriseret af dem, har en FIFA-talsmand forklaret til Jyllands-Posten.
Avisen har blandt andet fundet frem til seks eksempler, hvor flere ghanesere under 18 år har spillet kampe i reserveligaen for FC Nordsjælland. Det er en turnering, der organiseres af DBU.
LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool vil skille sig af med seks spillere – se hvem her
Foruden ovenstående eksempel, har Jonathan Amon trænet i klubben, siden han var 16 år. Kasper Hjulmand fortalte sidste år, at Amon var blevet ‘skjult’ i Ghana, så de andre danske klubber ikke fik øjnene op for hans talent, før han fyldte 18 år.
– Det gik ikke, at vi fik spillet med ham alt for meget, så folk fik set ham. Vi har brugt et par år på at træne ham, sagde Hjulmand blandt andet efter en udekamp i Parken, hvor unge Amon spillede ekstremt godt.
LÆS OGSÅ: Brøndby-stjerne: Jeg har afvist Manchester United, Chelsea og Bayern München