Jesé Rodriguez har prøvet lidt af hvert i sin karriere. Han har haft succes med storklubber som Paris Saint-Germain og Real Madrid, og blandede oplevelser med Stoke City og Las Palmas. Nu tager karrieren en ny drejning, slår spansk medie fast.
25-årige Jesé, der har tørnet ud for store klubber som PSG og Real Madrid, har før været vant til store kontrakter og gode bonusser. I fremtiden er der dog ikke plads til at give ham de store guldmønter.
LÆS OGSÅ: Skiftede til udlandet for et år siden: Nu er tidligere FCK-spiller på vej til ny klub
I følge den spanske avis, La Jornada, skifter han nemlig til SD Huesca, der er et nyt bekendtskab i La Liga i denne sæson.
Den lille klub fra det nordlige Spanien, er på udkig efter kreativ snilde i offensiven, og derfor har de udset sig Jesé som transfermål.
LÆS OGSÅ: Fischer: Gider ikke snakke mere om det skide straffespark
I øjeblikket er Jesé ejet af Paris Saint-Germain, hvor han har haft kontrakt siden 2016. To gange i løbet af den periode har han dog været udlejet til henholdsvis Las Palmas og Sevilla.
LÆS OGSÅ: Hjerteproblemer: Milan-stjernes karriere sættes på pause på ubestemt tid
Selv om han flere gange har optrådt for de spanske ungdomslandshold, har han stadig sin debut på A-landsholdet til gode.
LÆS OGSÅ: