Real Madrids præsident, Florentino Perez, giver angiveligt grønt lys til at bruge hele budgettet på Mauro Icardi i januar.
af: Emil Plovgaard
De spanske giganter har fået en svær start på tilværelsen i denne sæson, men efter Julen Lopeteguis afsked tidligere på måneden, har der været optimisme at spore under den nye træner, Santiago Solari.
De har dog kun scoret 16 gange i 11 La Liga-kampe. Rivalerne fra FC Barcelona har scoret næsten dobbelt så mange mål. Det er dermed tydeligt at se, at Los Blancos mangler effektivitet oppe foran. Det skyldes i høj grad, at de ikke formåede at erstatte Cristiano Ronaldo til fulde.
Der kan dog være tale om en glædelig nyhed for de fleste Real Madrid-fans snarest. Marca skriver nemlig, at Perez har givet 200 millioner euro til handler i januar måned, og at de alle skal bruges på at lokke Icardi væk fra Nerazzurri.
LÆS OGSÅ: Journalist og bookmakerne enige: Ballon d’Or-prisen går til…
Med 116 mål i 194 optrædener for Inter har argentineren unægteligt etableret sig som en af de mest farlige angribere i Europa.
Den 25-årige argentiner kunne være en fantastisk løsning på Real Madrids offensive problemer. På længere sigt kan han være erstatningen for Karim Benzema.
Real Madrid ligger i øjeblikket på en skuffende 6. plads i La Liga. Der er spillet 11 runder og de har syv point op til FC Barcelona på førstepladsen.