Jadon Sancho scorede lørdag aften to gange for Borussia Dortmund i klubbens 2-1-sejr mod Mainz 05. Dermed er klubben fra Ruhr-distriktet atter i front i den tyske Bundesliga. De to mål fra Sancho betyder, at han er den yngste spiller til at nå 11 mål i en Bundesliga-sæson.
af: Emil Plovgaard
Den kun 19-årige Jadon Sancho scorede første gang i kampen, da uret havde rundet de 17 minutter. Her ramte han en halvflugter på oplæg af Mario Götze.
Syv minutter senere var Sancho så på pletten igen. Med et afrettet skud gjorde teenageren det til 2-0 for hjemmeholdet.
De to mål betyder, at Jadon Sancho er den yngste spiller til at score 11 mål i en Bundesliga-sæson.
LÆS OGSÅ: Mourinho: Disse fire hold går videre til semifinalen i Champions League
Mainz’ Robin Quaison gav udeholdet en livline med sin scoring i det 83. minut. Få minutter senere måtte Dortmund prise sig lykkelige for, at målmand Roman Bürki havde taget handskerne ordentligt på i dag. Han reddede nemlig en trippel-chance fra at gå i mål.
Med sejren er Borussia Dortmund øjeblikkeligt placeret på en førsteplads i ligaen. Bayern München på andenpladsen har to point færre, men mangler dog at spille en kamp.
I sidste weekend mødtes de to mandskaber i München, og her var det hjemmeholdet, der i den grad fik tværet Dortmund-mandskabet ud med en klaskende 5-0-lussing.
LÆS OGSÅ: Solskjær bekræfter: United-flop forlader klubben til sommer!
Die Schwarzgelbe har to danskere på holdet i form af Jacob Bruun Larsen og Thomas Delaney. Næste opgave for klubben er på udebane imod Freiburg på søndag.
Herefter venter et sandt Ruhr-derby, når Gelsenkirchen-klubben, Schalke 04, gæster Westfalenstadion, eller Signul Iduna Park, om man vil.
LÆS OGSÅ: Medie: Sadio Mané skifter til Real Madrid – på én betingelse