Manchester Uniteds norske manager, Ole Gunnar Solskjær, bekræfter, at et af de større flop i klubbens historie, Antonio Valencia, forlader Old Trafford til sommer.

af: Emil Plovgaard

Antonio Valencia Manchester United
Foto: Ross Kinnaird/Getty Images

Antonio Valencia er ikke ønsket i Manchester United. Under José Mourinho begyndte det at gå ned ad bakke for colombianeren, og Ole Gunnar Solskjær har heller ikke været alt for sød mod højrebacken.

Nu er det så definitivt afgjort, at Antonio Valencia ikke har nogen fremtid på Old Trafford. Det fortæller klubbens træner, Ole Gunnar Solskjær, i et interview.

Valencias kontrakt med Manchester United løber ud til sommer, og den 33-årige back får ikke forlænget sin aftale. Det afslører Solskjær.

LÆS OGSÅ: Medie: Sadio Mané skifter til Real Madrid – på én betingelse

”Vi vil se, hvem der er her i næste sæson. Jeg har et par spillere i mit hoved, der godt kan fungere som anfører,” fortæller den norske træner i et interview med britiske Metro.

”Vi har Antonio Valencia. Han smutter. Så har vi Ashley Young, Paul Pogba, David de Gea og Chris Smalling har også været anfører. Så der er et par spillere her, der kan føre an på banen.”

”Vi skal bare beslutte os for, hvem det skal være.”

Antonio Valencia har spillet over 300 kampe for Manchester United, siden han kom til klubben for ti år siden.

I første omgang havde mange forudset, at han ville få sin kontrakt forlænget. Men sådan bliver det altså ikke.

Og karrieren fortsætter efter alt at dømme heller ikke i Premier League.

Således er Arsenal blevet nævnt som en mulig kommende arbejdsgiver, men Valencia udtalte forleden, at han gerne vil prøve sig selv af i USA. Han er blevet sat i forbindelse med MLS-klubben, DC United.

Her spiller hans tidligere holdkammerat, Wayne Rooney, og den 33-årige Valencia spås til at danne makkerpar med englænderen.

LÆS OGSÅ: Ajax-træner: De Ligt er fortid til sommer