Brøndby skal finde sig en ny træner senest den 1. maj. Martin Retov er ikke en træner, klubben ønsker at ansætte på permanent basis.
af: Emil Plovgaard
Brøndby har fået en række navne tilbudt til at tage over efter Martin Retovs vikariat stopper ved slutningen af denne sæson. Det har Jan Bech Andersen flere gange fortalt.
Nu skriver BT så, at en af de trænere, klubben har fået tilbudt er den tidligere Wolfsburg-træner, Andries Jonker.
Foruden sin erfaring som træner for Wolfsburg i Bundesligaen, så har han også været på et midlertidigt besøg hos selveste FC Bayern München.
LÆS OGSÅ: Brøndby forsøger at sælge Mukhtar – her er prisen
Jonker har ligeledes været assistenttræner i selvsamme klub, mens han også stod Louis van Gaal bi, da de to var ansat hos FC Barcelona.
Foruden de to markante klubber, har han også assisteret på det hollandske landshold. Der er dermed tale om en top-rutineret træner, Brøndby er stillet i udsigt.
Jonker: Brøndby ville være en god tilføjelse
”Brøndby har et godt ungdomsarbejde og er en af de største klubber i Danmark,” fortæller Jonker til B.T. Sport.
”Jeg har arbejdet for rigtig gode klubber i udlandet som Bayern München, Wolfsburg, Barcelona og Arsenal, og jeg tænker, at Brøndby ville være en god tilføjelse.”
De er en topklub i Danmark, som vil spille i Europa og være Danmarksmester,” fortæller Jonker endvidere til B.T. Sport.
B.T.: Jonker ringede til Kahlenberg
Hollænderen spøger ikke bare med jobbet i Brøndby. Det kan Thomas Kahlenberg skrive under på. Han havde Jonker i Wolfsburg-tiden, og træneren har da også ringet til den tidligere Brøndby-spiller for at forhøre sig om klubben og byen.
”Jeg har også ringet til Thomas Kahlenberg, som spillede for Wolfsburg, da jeg var der.
Al den information, han gav mig, var positiv både om byen og klubben.
Vi havde et godt forhold i Wolfsburg, så jeg fandt hans nummer og ringede til ham og spurgte ham, hvad han synes om klubben.”
LÆS OGSÅ: Medie: Chelsea har fundet den perfekte erstatning for Eden Hazard