Bayern Münchens skadeskvaler ser ikke ud til at aftage foreløbigt. Jerome Boateng og Arjen Robben er begge ude med lyskeskader, som de pådrog sig under nederlaget i Champions League mod Real Madrid onsdag aften.

På klubbens hjemmeside kan man læse følgende.

– Jerome Boateng pådrog sig en skade i sit venstre lår. Arjen Robben har ligeledes pådraget sig en skade i venstre lår, mens Javi Martínez er ude med en hovedskade.

– Spanieren forventes ikke at deltage i holdtræningen de kommende to dage, tilføjer klubben.

Foto: TF-Images/Getty Images

Robben og Boateng måtte bæres fra banen i første halvleg i semifinalen på Allianz Arena, mens Martinez blev udskiftet i anden halvleg i en kamp, som endte med et nederlag på 1-2.

Med returopgøret i vente, som finder sted den 1. maj på Santiago Bernabeu, er det højst usandsynligt, at Robben og Boateng vil nå at blive klar til tiden.

Som regel tager det to-tre uger at komme tilbage efter en lyskeskade, og det faktum, at skaderne blev pådraget i forbindelse med en sprint, gør om muligt omfanget endnu værre.

LÆS OGSÅ: Stjernespillerne bliver sparet mod Stoke: Sådan forventes Liverpool at stille op

Martinez er dog stadig med i overvejelser i forhold til returopgøret i den spanske hovedstad. Men oddsene er imod ham og tiden arbejder ikke med ham.

Selv om man havde sit hyr med skader i løbet af kampen, så dominerede Bayern i store dele af det første opgør. Man kunne dog ikke vinde over de dobbelte forsvarende mestre fra Real. Håbet om en tredje titel på stribe er bestemt inden for rækkevidde med tanke på resultatet i Tyskland.

For Bayerns vedkommende så har man allerede sikret sig Bundesliga-guldet. Der ud over har man også mulighed for at sikre sig titlen i DFB-Pokalen, hvor man har tilspillet sig en finaleplads.

Men det ser altså ud til, at de må tørste efter en Champions League-titel i endnu en sæson.

LÆS OGSÅ: Rashford hyldes af Ronaldo: Nu har Real-stjernen sendt ham dette