Italienske Inter blev i sin tid nødt til at sælge Philippe Coutinho for 70 millioner kroner til Liverpool. Nu fortæller den tidligere træner i klubben, Andrea Stramaccioni, hvordan det kunne være.

Coutinho blev lørdag præsenteret i FC Barcelona. (Photo by David Ramos/Getty Images)

Inter har igennem tiden været en vital udviklingsklub i Italien. Man har solgt spillere, som har slået igennem på den store scene. Klubben har blandt andet haft Roberto Carlos, Andrea Pirlo og altså Philippe Coutinho som spillere.

I januar 2013 skiftede Philippe Coutinho til Liverpool fra Inter. Dengang var det Andrea Stramaccioni, som ledede slagets gang i klubben, og i et interview med magasinet, Panorama, fortæller han, hvordan situationen så ud for klubben dengang.

Læs også: Kig væk, Liverpool! Salah har mundtlig aftale med denne spanske storklub

– Wesley Sneijder spillede på hans position, så der var selvfølgelig en del konkurrence om spilletid, men hans udvikling var allerede godt i gang. Dertil var buddet fra Liverpool svært at modstå, og hans ønske om at komme til England gjorde udslaget. Det var et svært tidspunkt, og ‘Cou’ var en af de få unge spillere, vi havde, med høj markedsværdi, siger Stramaccioni.

Desuden afslører han også, at man i den italienske klub havde så stram en økonomi, at den var nødt til at blive forbedret øjeblikkeligt.

Læs også: 1.250.000.000 + Bale: Her er Real Madrids sindssyge bud på Premier League-stjerne

– Ingen var glade for salget, fordi vi allerede dengang kunne se et stort potentiale. Jeg har stadig kontakt til Philippe, da han stadig er en klassefyr. Foruden hans tekniske kvaliteter er han også ydmyg og har en stor arbejdsmoral, siger den tidligere Inter-træner.

Coutinho blev i sin tid solgt for omkring 70 millioner kroner, og lørdag blev han præsenteret i Barcelona efter en transfer, der efter sigende skulle være 1,2 milliarder kroner værd.

Inter må være ret bitre over, at de blev tvunget ud i et salg dengang…