Fredag aften deltog personalet i og omkring den italienske storklub, Inter Milan, i en kæmpe galla i anledning af klubbens 110-års jubilæum. Men det var ikke den eneste festlighed, der blev afviklet denne fredag aften. Inter Milan præsenterede nemlig også et nyt logo, med teksten “110 år med Inter Milan”.
Inters cheftræner, Luciano Spalletti, udtalte disse ord efter logoets præsentation.
– At fejre dette jubilæum er en ære, et privilegium og et vigtigt ansvar. Som de store mestre, der er her i aften, er vi forpligtet til at skrive vigtige sider i klubbens historie.
– Denne fødselsdag er en af grundpillerne for, hvad det betyder at være en del af en klub som Inter. Dette skal motivere os fremadrettet til at vise de kommende generationer, hvilken fantastisk klub, Inter er.
LÆS OGSÅ: Han er bare 12 år gammel, men måler alligevel 1,90 meter: Nu er han et emne i flere storklubber
Alessandro Antonello, som er administrerende direktør, sagde følgende om klubbens historie under gallaen:
– Vores historie skal inspirere os. Klubbens grundlæggere var revolutionære, de gav os vigtige værdier og gør os stolte over at kunne bære en Nerazzurri-trøje i dag. Dette skal give inspiration til alle. Der er mange legender her, som kan være rollemodeller for spillere den dag i dag.
I denne video kan du se hvordan Inters nye logo ser ud:
Our new #Inter110 logo has been unveiled 🎂⚫🔵 pic.twitter.com/8rASsjHUFH
— Inter (@Inter_en) March 9, 2018
Hvad synes du om logoet?
Inter er i øjeblikket placeret på en 5. plads i Serie A. De har spillet 26 kampe, og står med 51 point i hånden.
De har dannet sig et forspring på 7 point ned til de evige rivaler – som de i øvrigt deler stadion med – AC Milan. De har 44 point, også efter 26 runder.
Serie A føres i øjeblikket af Napoli, som har tilranet sig 69 point efter 27 kampe. Et imponerende snit på 2,55 point pr. kamp. Juventus på andenpladsen og med 68 point har dog en kamp til gode.
LÆS OGSÅ: Han sidder på bænken i FC Midtjylland: Nu kommer han med den vildeste udmelding EVER