På det sociale medie, Instagram, har agenten, Michael Gorman, netop smidt et billede op af Bill Hamid, der skriver kontrakt med den danske Superliga-klub FC Midtjylland.
af: Emil Plovgaard
Tidligere i dag udtalte den amerikanske målmand, 26-årige Bill Hamid, at han forventer at blive førstevalget på målmandsposten, såfremt han vil spille under Jess Thorup i Superligaen. Derfor smider man både Jesper Hansen og Michael Falkesgaard på porten i den midtjyske klub.
Begge spillere blev dog hentet til klubben forud for sommerens transfervindue, så de to herrer har åbenbart ikke opfyldt cheftræner Jess Thorups ønsker.
Læs også: FCM-profil: Sådan slår vi OB
Spillerens agent, Michael Gorman, deler nu et billede af målmanden, der skriver under på en kontrakt med FC Midtjylland.
Herunder kan du se billedet, som agenten Michael Gorman, der går under brugernavnet gormanpdx på Instagram, har lagt op.
https://www.instagram.com/p/Bak4oVsAYi8/
Bill Hamid afviste Frankfurt og andre klubber – vil have spilletid
Den 26-årige målmand fortalte til det verdensomspændende medie, Goal, at han har afvist den tyske Bundesliga-klub, Eintracht Frankfurt, netop på grund af, at han vil være førstemålmand for den klub, han står for, og det kan han tilsyneladende blive i FC Midtjylland. Derfor skal han se om han kan slå den nuværende førstemålmand, Jesper Hansen, af pinden.
Svend Graversen, der er sportschef i FC Midtjylland, har endnu ikke ønsket at forholde sig til sagen over for de danske medier. Dermed har klubben ikke valgt at uddybe købet af den amerikanske målmand.
Læs også: Baneløber forsøgte at sparke Mbappe ned: Nu har Celtic fået sin straf
Det ovenstående billede og den dertilhørende indikerer dog, at FC Midtjylland og Bill Hamid har underskrevet en kontrakt.
Hamid kommer til et FC Midtjylland-mandskab, der fører Alka Superligaen med 28 point efter 13 runder, og som i fredags sikrede sig en 4-2 sejr hjemme på MCH Arena mod AC Horsens.
Læs også: FIFA ÆNDRER REGLER: Man kan nu spille for 2 landshold!