Den argentinske midtbanespiller, Manuel Lanzini, var tirsdag en tur under kniven. Argentineren undergik en operation i Spanien, nærmere betegnet, Barcelona.

BARCELONA, SPAIN – JUNE 07: Manuel Lanzini of Argentina takes part in a training session as part of the team preparation for FIFA World Cup Russia 2018 at FC Barcelona ‘Joan Gamper’ sports centre on June 7, 2018 in Barcelona, Spain. (Photo by Alex Caparros/Getty Images)

West Ham bekræftede i aftes, at deres midtbanespiller, Manuel Lanzini, har undergået en operation efter en alvorlig knæskade. Operationen var en succes, meddeler klubben.

Midtbanespilleren var et smut under kniven i Barcelona, og operationen blev foretaget af den verdenskendte læge og ortopæd, Dr. Ramon Cugat.

Lanzini skal nu tilbringe de næste to-tre uger på byens Hospital Quiron, hvor han så småt kan begynde at genoptræne.

LÆS OGSÅ: Sarri vil gøre det, Conte ikke kunne: Chelsea henter belgier som i sidste sæson scorede 22 mål i Serie A

Lanzini pådrog sig en alvorlig knæskade blot seks dage før VM-slutrunden begyndte. Skaden skete i netop Barcelona, hvor det argentinske fodboldlandshold trænede.

Det forventes, at han er ude i mellem 6-12 måneder, afhængigt af, hvordan genoptræningsfasen forløber.

Chefen for West Hams lægestab, Richard Collinge, rejste til Barcelona for en konsultation med Dr. Cugat forud for Lanzinis operation, og er sidenhen blevet informeret om netop denne.

Således kunne Collinge til klubbens hjemmeside fortælle, at midtbanespilleren vender tilbage til London på et tidspunkt i juli måned, hvor han skal fortsætte sin genoptræning.

LÆS OGSÅ: Barton med kontroversiel udtalelse: Denne spiller kan vinde folks hjerter ved VM!

Collinge fortalte følgende til hjemmesiden.

– Manu [Manuel Lanzini] pådrog sig en skade, mens han trænede sammen med Argentina i Barcelona forud for VM.

– På den positive side, skete skaden tæt på Dr. Cugat, som er en verdenskendt knæ-specialist. Derfor konsulterede vi ham med i Barcelona torsdag, hvor vi planlagde en operation, som skete sent torsdag aften.

– Operation foreløb rigtig godt, og alting gik efter planen. Nu starter den lange vej med genoptræning.