Zinedine Zidane er muligvis snart fortid i Real Madrid. Han skal i stedet afløses af en populær manager i Premier League.
Real Madrids præsident, Florentino Perez, er kendt for at være en utålmodig mand, når det ikke går godt for klubben på banen.
Bayerns Rodriguez efter hjernerystelse: ‘Jeg vidste IKKE, hvad stillingen i halvlegen var’
Derfor skulle Perez efter sigende nu være klar til at skifte ud på trænerposten. Zinedine Zidane besidder ikke nok taktisk snilde til at Perez vil fortsætte med ham som cheftræner i Real Madrid. Det skriver Don Balon.
I stedet skulle præsidenten være klar til at erstatte den franske cheftræner med italienske Antonio Conte, som i øjeblikket står i spidsen for Chelsea FC.
Conte har tidligere på året været rygtet tilbage til en stilling i Serie A, men nu bringes han altså i spil til ét af de mest eftertragtede træner-jobs i hele verden.
4 tidligere superstjerner, der ville have godt af at gå pension nu!
Florentino Perez skulle være klar til at forsøge at lokke Conte til Real Madrid, såfremt det ikke lykkes Zidane at hjembringe et trofæ til Estadio Santiago Bernabeu i indeværende sæson.
Zidanes Real Madrid er i øjeblikket at finde på en skuffende fjerdeplads i La Liga med hele otte point op til FC Barcelona på førstepladsen.
Det går imidlertid heller ikke så godt for Contes Chelsea. De ligger i øjeblikket nummer 3 i Premier League med hele 11 point op til rækkens førerhold, Manchester City.
Dortmund interesseret i United-stjerne: Vi vil hente ham tilbage