Den tyske avis Bild skriver, at Dortmund er klar til at sælge Emre Mor, som har haft ualmindeligt svært ved at slå igennem i klubben, der har base i Ruhr-distriktet i det centrale Tyskland. Nu har Dortmund sat et stort prisskilt om halsen på den unge dansk-tyrker.

DORTMUND, GERMANY – JUNE 07: Borussia Dortmund unveils new signing Emre Mor on June 7, 2016 in Dortmund, Germany. (Photo by Alexandre Simoes/Borussia Dortmund/Getty Images)

Emre Mor har spillet i Dortmund i godt og vel et år, og det har været et år med få succesoplevelser. Den tidligere Superliga-profil har kæmpet med tingene inde på banen. Det er ikke blevet til meget spilletid i den tyske storklub.

Derfor sættes der også spørgsmålstegn ved Emre Mors fremtidige muligheder hos Borussia Dortmund. Mors agent, Muzzi Oscan, har da også bekræftet, at klubber fra England, Spanien og Tyrkiet, har set sig lune på unge Mor.

LÆS OGSÅ: AC Milan og Diego Costa er nået til enighed – dog mangler én ting før skiftet kan ske

I de forgangne uger har der været snak om, at Mor skulle udlejes til Hannover 96, men det har Dortmund ingen intentioner om. Det skriver Bild. Storklubben skulle efter sigende være indstillet på at ville af med Emre Mor her og nu. Derfor har man sat prisen på det unge talent på 150 millioner kroner.

I sommeren 2016 skrev Emre Mor kontrakt med Borussia Dortmund, da han skiftede fra FC Nordsjælland for omtrent 75 millioner. Han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2021, men allerede nu tyder det på, at opholdet ikke kommer til at vare så længe.

LÆS OGSÅ: Årets mål? Norsk divisionsspiller scorer VANVITTIGT mål