Den franske forsvarsspiller, Samuel Umtiti, der i øjeblikket optræder for FC Barcelona kræver en lønstigning, ellers er han på vej væk.

(Photo by Manuel Queimadelos Alonso/Getty Images)

Den 24-årige Umtiti er bundet til en kontrakt med Barcelona indtil 2021, men forhandlingerne om en ny kontrakt står for tiden stille.

Ifølge det spanske sportsmedie, Don Balon, så kræver Umtiti en lønstigning, hvis han skal blive hos FC Barcelona.

Og det er ikke en helt lille en af slagsen. Han vil nemlig gerne indkassere 7 millioner pund om året. Det svarer til omkring 60 millioner kroner.

Læs også: Sergio Agüero: Derfor slog jeg ud efter Wigan-fan

Don Balon melder endvidere, at Umtiti har truet med at forlade klubben til fordel for Manchester United, hvis ikke hans ønsker opfyldes.

José Mourinho har givet grønt lys til De Røde Djævle i forhold til at betale spillerens frikøbsklausul, som lyder på 53 millioner pund, 450 millioner kroner. Don Balon tilføjer, at United har lagt tilbud frem på bordet for Barcelona, som tvinger den catalanske klub til at træffe en beslutning i henhold til spillerens fremtid.

Umtiti har fortalt Barca, at de har en måned til at give ham en ny og forbedret kontrakt. Ellers er han på vej til Old Trafford.

Barcelona-boss, Ernesto Valverde, udtalte for nylig, at Umtiti snart vil skrive under på en kontrakt, der vil binde ham langvarigt til La Liga-klubben.

Læs også: Dårligt nyt for Milan: Tvunget til at sælge Donnarumma – se bejlerne her

”Umtiti er en god spiller, og vi forventer at han bliver hos Barca i mange år endnu.

”Vi gjorde med vilje frikøbsklausulen så høj, så det er de færreste klubber, der har råd til at købe ham fri.

”Men som tiden går, ser beløbet ud til at blive mindre og mindre.

”Han skal dog stadig udtrykke et ønske om at skifte.

”Vi er meget glade for Umtiti, og jeg er sikker på, at han bliver hos os i lang tid.”