Bobby Moore
En af de lidt ældre fyre på listen er Bobby Moore – det betyder dog ikke at han af den grund er ringere. Den engelske forsvarsspiller betragtes som en af de største fodboldspillere nogensinde og han er faktisk blevet adlet af dronningen. Det vil sige, at han faktisk skal tiltales Sir Bobby Moore. Mest vigtig af alt, så var Moore en sand gentleman – den måde han håndterede modgang både på og ude for banen, var helt eminent og fansene elskede ham for det. Han bevarede altid roen og behandlede stort set aldrig andre spillere uretfærdigt.
Han var naturligvis også den fødte ledertyde og derfor blev han hurtigt anfører for The Hammers, som West Ham United også kaldes. Derudover var han en del af Englands landshold, der i 1966 vandt Verdensmesterskabet. I kampen mod Brasilien var Moore oppe i mod Pele – en duel, som han vandt til fulde og Pele har nok aldrig været som ligegyldig i en landskamp som den mod England i 1966.
16 år i West Ham United blev det til og han har desuden fået sit navn op på hjemmebanen, Upton Park. Han bliver ved hver hjemmekamp hædret og vil for evigt og altid blive betragtet som en af de største West Ham-spillere nogensinde.
Billy Bonds
Hvor kan vi starte med Billy Bonds? Den mand er en legende på hjemmebanen Upton Park. Han tilbragte utrolige 21 sæsoner som spiller i West Ham United – for at ikke skal være løgn, så endte han med, efter at han lagde støvlerne på hylden, med at træne klubben for yderligere fire sæsoner. Han er den spiller med flest kampe for klubben nogensinde.
Hans karriere begyndte i klubben i 1967, da han kom fra Charlton Athletic, der i dag spiller i den næst bedste engelske række. Han skulle vise sig at blive en enorm vigtig spiller med i alt 793 kampe for klubben med 59 mål til følge.