Med tilgangen af Rafael Benitez som ny Real Madrid-manager, kommer der naturligvis til at være nogle om rokeringer i truppen, og måske ændringer i spillestilen. Dette skriver det engelske medie goal.com. Ifølge mediet vil den spanske manager give de to superstjerner Cristiano Ronaldo og Gareth Bale en mere central rolle på banen. Tidligere har de to været placeret på hver deres kant.
Læs også: Di Maria har givet sit ord til fransk storklub
Benzema overflødig såfremt ovenstående sker
Hvis ovenstående er tilfældet og Bale og Ronaldo kommer til at spille mere centralt, så vil topangriberen i Real Madrid være overflødig. Topangriberen siden 2009 har heddet Karim Benzema og han lavede, i sidste sæson, 22 mål i 46 kampe. Selvom Benzema er en af Real Madrids præsidents Florentino Perez, ynglingsspillere, kan franskmanden ikke se sig selv tilfreds med en plads på bænken og her kommer Arsenal på banen. Arsenal-manager Arsene Wenger har sagt, at han vil forbedre angrebet og at han sikker på at Benzema er manden, der kan bringe Premier League-trofæet til Nordlondon for første gang siden 2004.
Wenger er så opsat på at hente den franske landsholdspiller til Emirates, at han vil vente til sidste dag i transfervinduet. Akkurat som han gjorde med Mesut Özil i 2013. Desuden er klubben villige til at slippe godt 370 millioner kroner for ham.
Læs også: Her er de dyreste fodboldspillere fra Storbritannien
Ikke uden kamp
Real Madrid har sagt til offentligheden, at Benzema ikke er til salg, og at han er fint tilfreds i den spanske hovedstadsklub. Derudover har en anden engelsk klub, nemlig Manchester United også meldt sig ind i kampen om Benzemas underskrift og derfor bliver det yderst spændende at se, hvor han befinder når næste sæson begynder.
Såfremt Wenger ikke får den tidligere Lyon-angriber til England, vil han ikke gå ud og investere i en ny angriber. Han vil fortsat bruge Oliver Giroud, med muligheden for både at sætte Alexis Sanchez og Theo Walcatt på toppen.