Det er ikke hvilken som helst klub, der lige kan få fingrene i den danske angriber, Kenneth Zohore. Det fik Hull City at mærke forleden. 

FARUM, DENMARK – OCTOBER 02: Kenneth Zohore of OB Odense in action during the Danish Alka Superliga match between FC Nordsjalland and OB Odense at Farum Park on October 02, 2015 in Farum, Denmark. (Photo by Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images)

Den danske angriber Kenneth Zohore er vist ikke til salg. I hvert fald forlanger Cardiff City et skyhøjt beløb for den tidligere OB-angriber.

Hull City ønsker at hente den danske angriber Kenneth Zohore til klubben. Det bliver dog ikke nogen nem kamp for klubben, der også bød på Mathias ‘Zanka’ Jørgensen i januar.

Ifølge den lokale avis, WalesOnline, har Cardiff City afvist et bud på den brølstærke angriber og i stedet givet Hull besked på, at de skal diske op med 170 millioner kroner, hvis interessen har noget på sig.

Læs også: Officielt: FCK sælger Zanka Jørgensen

Zohore har bombet mål ind på stribe for Cardiff i sidste sæson, og er i øjeblikket i sit livs form. Det er blevet til 12 mål i 29 kampe for den danske angriber, der tidligere har repræsenteret blandt andet OB, FC København og Brøndby IF i Superligaen.

Selv gav Cardiff City omkring 10 millioner kroner for Kenneth Zohore, da man i sin tid købte ham fri af hans kontrakt hos Superligaklubben, OB. Der vil derfor være tale om en handel med fortjeneste, hvis Hull lader sig friste.

Hvis handelen bliver en realitet, vil Zohore blive den dyreste danske spiller nogensinde. Endvidere vil han også blive den dyreste spiller handlet mellem to klubber i den næstbedste engelske række.

Læs også: Manchester United til grin på Twitter – slettede billede på mindre end en time