Hvis man spørger Chelsea-anfører, John Terry, så har sæsonens bedste målmand i Premier League været Kasper Schmeichel.

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

Foto: Laurence Griffiths/Getty Images

I et billede lagt ud på Instagram, kan man se, at den rutinerede midterforsvarer har udtaget flere forskellige profiler på sit hold, og heriblandt er altså den danske målmand Kasper Schmeichel.

På holdet optræder der – udover Schmeichel – også Leicester-spillere i form af Danny Drinkwater, Wes Morgan, Robert Huth, Riyad Mahrez, N’Golo Kanté og Jamie Vardy.

Læs også: Avis: Endnu en kæmpestjerne på vej til Kina

Leicester ligger i øjeblikket nummer et i Premier League med hele syv point ned til Tottenham, der er placeret som nummer to. Fra London-rivalerne har John Terry kun udvalgt topscorer Harry Kane på sit hold, der endvidere også er blevet sat ind som ‘Årets Unge spiller’.

John Terry mener endvidere, at den bedste spiller i den snart afsluttede sæson har været Riyad Mahrez.

Hele historien omkring Leicester har været helt forrygende. For en håndfuld år siden lå man og rodede rundt i bunden af League One, som er Englands tredjebedste række. Ikke mange spåkoner havde for bare få år siden forudset den succes som Leicester-mandskabet pt. nyder godt af.

Kasper Schmeichel skiftede til Leicester fra Leeds United i 2011, hvor han sidenhen har været en fast bestanddel på Leicesters mandskab.

Læs også: Officielt: Mourinho afslører hint om sin fremtid