Liverpools træner Jürgen Klopp vil angiveligt forsøge at hente ikke bare en, men to Barcelona-spillere denne sommer.
Træneren for ‘The Reds’ vil gerne have tilføjet Ousmane Dembélé til den offensive kæde, og Barcelona skulle angiveligt være klar til at sælge den 88 millioner pund dyre franskmand. Klopp har efter sigende for nyligt talt med spillerens moder omkring et potentielt skifte, efter en debutsæson, som har været et sandt mareridt for Dembélé, der ikke har levet op til Barca-fansenes forventninger.
Klopp ønsker også at hente Jasper Cillessen, som er blevet træt af livet som den evige toer hos Barcelona, og har gjort det klart, at hvis han ikke får tilladelse til at skifte væk, vil han gøre livet surt for alle andre i Catalonien.
LÆS OGSÅ: Krig: Liverpool og Real Madrid kæmper om den samme Chelsea-stjerne
Efter Champions League-finalen stod det stråleklart, at Liverpool i alvorlig grad mangler en ny målmand denne sommer. Spillere som Jan Oblak og Alisson er for svære (og dyre) at købe, og Cillessen er måske et valg, som passer alle parter perfekt.
Barcelona håber naturligvis også på at kunne hente nye friske kræfter ind i den catalanske trup. Atléticos angriber, Antoine Griezmann, er et emne, der bliver talt om 24/7 i den catalanske hovedstad. En ankomst af franskmanden vil gøre livet endnu sværere for hans landsmand, Dembélé. Det betyder, at et skifte væk – måske en lejeaftale – virker realistisk.
Cules er blevet kritiseret af klublegenden Xavi for deres transferpolitik. Spillere som Luis Suarez og Lionel Messi gjorde det sidste år også klart, at de ønsker forandringer på Camp Nou.
Jürgen Klopp og Liverpool sikrede sig med en fjerdeplads i Premier League kvalifikation til Champions League. I næste sæson håber de på at kunne vinde The Double – altså Premier League og Champions League.