José Mourinho overværede Østrigs kamp mod Rusland i forgårs – og det er nu kommet frem, hvorfor han så lige præcis denne kamp på Tivoli Stadion Tirol i Innsbruck. Det var angiveligt for at kigge på West Ham-angriberen, Marko Arnautovic, der også er fast inventar på det østrigske landshold.

Manchester United-træneren overvejer i øjeblikket, om det er pengene væd at hente den østrigske angriber. Han blev spottet på Tivoli Stadion med en baseball-kasket. Østrig slog Rusland med 1-0, og her spillede Arnautovic en hovedrolle i kampens enlige mål.

United er tæt på at nå til enighed med ukrainske Shakhtar Donetsk og den brasilianske midtbanespiller, Fred, som kan koste dem op mod 52,5 millioner pund. Desuden har man også aktiveret en frikøbsklausul på Portos højre back Diogo Dalot. Mourinho er ligeledes interesseret i at hente Tottenhams midterforsvarer, Toby Alderweireld, som formodes at koste i omegnen af 50 millioner pund.

LÆS OGSÅ: Fire markante profiler kan forlade Bayern denne sommer: Vi er villige til at lytte på tilbud

Men United-træneren vil også gerne forbedre holdet offensivt. Marouane Fellaini er nemlig på vej væk, da de to parter ikke kan blive enig om en ny kontrakt. Derfor overvejer de i øjeblikket en hel masse emner, herunder Arnautovic.

Arnautovic har efter sigende imponeret Mourinho med hans præstationer for West Ham i sidste sæson, som han scorede 11 mål for i Premier League.

Den høje østriger har tidligere spillet under José Mourinho. Det skete i 2009/10-sæsonen, hvor han var på lån i Inter Milan. Arnautovic fik dog dengang kun en håndfuld kampe under portugiseren.

West Ham købte ham fra Stoke for £24 millioner sidste sommer, så London-klubben skal have en god sum penge for ham, hvis de skal lade ham gå.

Manchester United sluttede i den netop overstående sæson på en fornem 2. plads. Det må dog irritere dem grænseløst, at rivalerne fra Manchester City snuppede guldet i stedet for dem.

LÆS OGSÅ: Vanvittig teori: Derfor blev Salah skadet