Danske Pernille Harder har modtaget en meget stor hæder. Hun er nemlig blevet udtaget til verdensholdet for 2017. Her er hun iblandt de 11 spillere, som danner ramme om startopstillingen. Det er den internationale spillerforening, Fifpros, som står bag at kåre verdensholdet.

Foto: Joachim Sielski/Bongarts/Getty Images

Harder er den eneste dansker, som er med på holdet, der har 11 profiler med fra hele verdenen. Holdet er blevet valgt på baggrund af stemmer fra kvindelige spillere verden over. Helt reelt har 4100 kvindelige spillere i 45 lande deltaget i afstemningen.

Til organisationen bag verdensholdet, fortæller Harder følgende:

– Det er en dejlig anerkendelse og en stor præstation. Året 2017 har været det bedste år i min karriere indtil videre. Alt det hårde arbejde, jeg lægger i det, betaler sig.

Til daglig spiller danske Pernille Harder syd for grænsen i den tyske Bundesliga-klub, VfL Wolfsburg.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

– Jeg gør altid mit bedste til træning. Dertil bruger jeg meget tid på at analysere mit spil.  Jeg videoanalyserer også for at finde alle mulige måder, jeg kan forbedre mig på. At være en del af World XI er fantastisk. Det er rart at blive anerkendt for sine præstationer, og det er noget alle godt kan lide.

Harder var dog ikke den eneste danske spiller, som var nomineret til holdet. Hendes kammerater på landsholdet, Nadia Nadim og Line Røddik, var også blandt de 55 spillere, som oprindeligt var blevet nomineret.

LÆS OGSÅ: Liverpool er nået til enighed med stjernespiller – pris: 700.000.000 kroner

Her er verdensholdet:

Målmand – Hedvig Lindahl, Sverige

Forsvar – Lucy Bronze, England – Nilla Fischer, Sverige – Wendie Renard, Frankrig – Irene Paredes, Spanien

Midtbane – Camille Abily, Frankrig – Dzsenifer Marozsán, Tyskland – Marta, Brasilien

Angreb: Pernille Harder, Danmark – Lieke Martens, Holland – Alex Morgan, USA.

LÆS OGSÅ: Dortmund-stjerne har 12 måneder tilbage af sin kontrakt: Nu står Liverpool klar med et tilbud, som ingen andre kan matche