4. James Rodríguez

GettyImages-485755194

Alder: 24 år         Position: Offensiv midtbane

Skiftede i 2014 fra AS Monaco til Real Madrid for 645 millioner kroner.

Den unge colombianer fik sit store gennembrud under VM i Brasilien i 2014. Her førte han sit land helt til kvartfinalen, hvor man blev slået ud af værtslandet. James tog dog ikke tomhændet hjem fra slutrunden, fordi han blev turneringens topscorer med hele seks scoringer. Den helt igennem fantastiske præstation ved VM lokkede Real Madrid, som blev nødt til at slippe mange penge, for at få den venstrebenede midtbane fra den rige klub Monaco. Indtil videre har James levet op til forventningerne i den spanske storklub, men han har også døjet med skader, hvilket har forhindret ham i at præstere over en længere periode. Men hvis han kan forblive skadesfri skal han nok blive en kæmpe stjerne for Real Madrid.