Nike har allerede fået tre millioner bestillinger, før den er kommet på gaden. Der er naturligvis tale om Nigerias hjemmebanetrøje, som kommer til salg fra den 29. maj.
af: Emil Plovgaard
Officielt er den først til salg fra tirsdag den 29. maj, men i følge Nigerias fodboldforbund, så har Nike allerede nu modtaget over tre millioner forudbestillinger på deres hjemmebanetrøje, som de kommer til at bære under VM i Rusland.
Trøjen koster lidt over 500 kroner, og alene på forudbestillinger kommer indtægterne på trøjerne til at lande på godt og vel 1,6 milliarder kr.
Avis: Liverpool-skifte er 99 procent sikkert
‘Super Eagles’ – de fantastiske ørne – som Nigerias landshold også kaldes, debuterede med de svedige retro-trøjer i en kamp mod Serbien i marts. Den kamp har været med til at hype trøjerne yderligere.
For tiden er det kun falske kopier af trøjen, man har kunnet købe – særligt udvalgte personer har dog fået lov til at vise den ægte vare frem på de sociale medier.
For tre år siden indgik Nike og det nigerianske fodboldforbund en sponsoraftale. Med den scorer nigerianerne lidt over seks millioner kroner om året – dermed er de alene med forudbestillingerne, gået glip af en hulens masse penge.
Der er ikke tvivl hos fodboldfans verden over. Dette er en af de fedeste trøjer i nyere tid, og derfor er den også et allemandseje, som de fleste efterspørger.
Hvad tænker du om Nigerias trøje? Skal du også have en?